
Denne sommerlige makeuptrend er blandt de mest klædelige dette efterår

“Toasted”. Det er sådan din makeup skal se ud dette efterår, hvis du vil være helt med på moden.
Foto: DGP/IS/MPI/Capital Pictures / MEGA
“Toasted”.
Det er sådan din makeup skal se ud dette efterår, hvis du vil være helt med på moden.
Det lyder lækkert, ikke?
Men hvad gemmer det delikate navn egentlig på?
Forestil dig hende den smukke, der netop er vendt solkysset hjem fra en lang sommerferie langs den italienske kyst. "Hun er gylden – eller 'toasted'."
”Toasted beauty” handler om at bevare sommergløden med din makeup - ikke bare med en bronzer, der definerer, men mere diffust for at genskabe den naturlige glød, man får efter en lang ferie under den bløde sol (med rigeligt spf, vel at mærke).
Og looket, der oser af sommer, holder altså langt ind i efteråret.
I takt med at vores lag bliver flere og tykkere, er der ingen grund til at lade ansigtet synke hen i kedelige vintergrå folder.
Du bevarer gløden ved at give huden et strejf af farve med en let foundation eller skin tint (den nye Bare Glow Skin Tint fra Caia Cosmetics er genial til formålet) og herefter opbygge en let, diskret glød med en bronzer de steder, hvor solen naturligt ville ramme ansigtet: pande, kindben, næse og tindinger.
Fortsæt de bløde, brændte efterårsnuancer omkring øjne og læber - gerne med lidt shimmer omkring inderste øjenkrog for at fange lyset helt rigtigt.
… og 'toasted'-tendensen begrænser sig ikke til dit makeuplook i ansigtet. Også dine negle kan få glæde af den lækre trend.
Selena Gomez, der får lavet negle hos kendismanicuristen Tom Bachik, viste for nylig, hvordan makeuptrenden kan oversættes til manicure.
Som med makeuppen er det de samme brændte efterårsagtige farver, der er i spil. Fra caffe latte til cappuccino og espresso. Det, der gør manicuren ‘toasted', er et let lag med shimmer over den cremede nuance, som giver samme varme glød som makeuppen.

Læs mere om: