Statsministeren om vold og drab mod kvinder: ”Enormt smertefuldt”

Hun er født op opvokset i Danmark. Alligevel levede hun langt fra det samme liv, som mange af sine skolekammerater med etnisk danske forældre, der tog på skoleture, havde fritidsinteresser eller hang ud sammen efter skole.

– Jeg har oplevet negativ social kontrol i min barndom og ungdom, siger den unge kvinde, der i dag er i 30’erne og som ikke ønsker at stå frem med sit navn, som redaktionen er bekendt med.

– Når jeg kigger tilbage, synes jeg, at det har været for meget at stå med alene. At tale højt om det er en måde at bearbejde det på, og det tager noget af byrden fra mine skuldre. Så bliver det tydeligt for mig, hvor forkert det jeg var ude for var, siger kvinden, da femina møder hende i Danner.

Familiens regler betød, at hun altid skulle komme direkte hjem fra skole og i øvrigt leve op til at være ”en god pige”.

Sammen med andre yngre kvinder samt en medstifter af foreningen Søstre mod vold og kontrol, er hun mødt op i Danner, der er et krise-, videns- og rådgivningscenter for kvinder i København til et møde med statsminister Mette Frederiksen (S), som femina er inviteret til at overvære.

Alle former for vold er "uacceptabelt"

Med et gigantisk kvindetegn malet i rødt som bagtæppe, møder Mette Frederiksen de unge kvinder over en kop kaffe.

Her deler kvinderne deres oplevelse af, hvor svært det er at bryde med familiens forventninger og kontrol på trods af, man er vokset op i Danmark, og at det kræver politisk fokus.

For statsministeren er det vigtigt at mødes med en organisation, som kæmper for nogle af dem, der ikke har en stemme, fortæller hun til femina.

– Vold i alle dets afskygninger er uacceptabelt i Danmark, hvad end det er i nattelivet, i gamle danske familier eller i familier med etnisk minoritetsbaggrund. Der er nogle særlige problemer på udlændingeområdet, som er kraftigt overrepræsenteret.

Forhøjet antal drab på kvinder i 2025 kalder på flere tiltag

Selvom dagens emne er negativ social kontrol og vold, er det umuligt at komme udenom, at der halvvejs inde i 2025 er sat en trist rekord, når det gælder drab på kvinder, sammenlignet med tidligere år. 15 kvinder er blevet dræbt i år, heraf de nu af en nuværende eller tidligere partner. Det er mere end dobbelt så mange kvindedrab som i hele 2024.

I Danner, hvor tunge døre og sikkerhedssystemer sikrer, at kvinder kan finde tryghed fra voldelige partnere, er man pt i gang med digital en underskriftindsamling med det formål at få mere politisk handling på området for kvindedrab.

Hvad er din reaktion på de mange kvindedrab – og hvad kan man gøre politisk, når de tiltag, der er lavet, ikke er nok?

– Det er enormt smertefuldt, siger Mette Frederiksen og tilføjer:

– Alle kvinder kan genkende billedet af, at risikoen for voldtægt og mord er større for kvinder alene på grund af ens køn. Det er et alvorligt samfundsproblem, der illustrerer en underliggende ondskab. Vi har lavet handlingsplaner og tiltag som omvendt fodlænke, men når der er så mange drab, må vi se på, hvad kan gøre af endnu flere tiltag.

Hvad gjorde størst indtryk på dig fra mødet med kvinderne i dag, når det gælder deres fortællinger om negativ social kontrol?

– Det gjorde kvindernes personlige skildringer af, hvad det har kostet dem af smerte og brudte familiemønstre. Fasen fra ung til voksen er svær for alle, men skal du helt eller delvist sige farvel til din familie, er det meget svært. En af de frivillige fortæller, at selvom hun er vokset op dansk, har skyld og skam gjort, at hun ikke kan gå hele vejen. Der er vi ude over, hvad det politiske kan. Det kræver en kulturkamp, siger Mette Frederiksen.

På spørgsmålet om, hvad man kan gøre politisk for at hjælpe, peger hun på behovet for at bakke op om organisationer som netop Danner.

– Vi skal også sørge for at børn og unge lærer om, hvad de har af rettigheder gennem skole- og uddannelsessystemet, siger Mette Frederiksen.

Kærestevold satte spor

Trods viden om sine rettigheder, er det svært at bryde med både kontrollen og forventningerne, fortæller den unge kvinde, femina taler med.

Da hun, efter at hun er blevet myndig, forelsker sig i en jævnaldrende ung mand med mellemøstlig baggrund, og begynder at date ham, ved hun, at det er forkert, ifølge hendes familie.

– Jeg følte mig tryg ved, at han havde forståelse for, at vores forhold skulle holdes hemmeligt. Det tænkte jeg var ok, fordi vi jo nok alligevel skulle giftes, og så ville alt blive godt.

Men da kæresten opdager, at hun har sms’et med en mandlig ven fra sit studie, konfronterer han hende, mens de er i hans bil på en parkeringsplads. Det udvikler sig voldeligt.

– Han begyndte at slå mig og frem for at gå ud af bilen og sige, at det ville jeg ikke finde mig i, blev jeg bare siddende og følte, at det var min skyld, og at jeg aldrig skulle have sms’et med min ven. Selvom min familie har været kontrollerende, er jeg aldrig blevet slået, så det var meget chokerende.

Trods de blå mærker og chokket, der sidder i kroppen, får familien ikke noget at vide om overfaldet af frygt for deres reaktion.

– Den oplevelse har sat sig spor i mig, og den har lært mig, at selvom mine forældre ikke ønskede, at der skulle ske mig noget dårligt, og at de troede, at de passede på mig ved at holde mig hjemme, så blev resultatet, at jeg ikke kunne være ærlig over for dem.

Kæmper for alle kvinders rettigheder

Netop historier som den er årsagen til, at Søstre mod vold og kontrol blev igangsat, fortæller Kefa Abu Ras, der er medstifter og frivilligchef i Søstre mod vold og kontrol, der har eksisteret i fem år.

– Vi er en feministisk og aktivistisk organisation, som kæmper for alle kvinders rettigheder, men primært for kvinder, der oplever negativ social kontrol.

Det handler om at kæmpe for retten til bestemme over sin egen krop, hvem man skal giftes med, og om man vil bo alene, forklarer hun.

– Vi ser det som vores opgave at bane vejen for den nye generation af brune kvinder, som kan mangle nogle at spejle sig i. Derfor har vi over 100 frivillige kvinder, som tager det ansvar på sig ved at blandt andet at tage ud på ungdomsuddannelser og stå frem med deres historier,” siger hun.

– Vi arbejder også politisk for en lovgivning, som står på vores side, men vi er bevidste om at det i høj grad er kvinderne selv, der skal tage mange af opgørene med deres familie og omgangskreds. Derfor gør vi meget ud af at oplyse og uddanne kvinder i deres rettigheder.

– Det handler bl.a om retten til at bestemme over sin egen krop, sin uddannelse, om man vil bo alene, med en kæreste eller hvem man vil gifte sig med.

"Vold diskriminerer ikke"

Det er en mission, man bakker op om i Danner, fortæller Mette Marie Yde, der er adm. direktør.

Her har man en særlig indsats målrettet de kvinder, som også Søstre mod vold og kontrol prøver at hjælpe.

– Vi har en særlig indsats for migrantkvinder, der vil bryde med vold, herunder negativ social kontrol og andre typer vold fra enkeltpersoner eller netværk.

Selvom fokus for dagens møde med statsministeren er på etniske minoriteter, påpeger Mette Marie Yde, volden mod kvinder i Danmark er langt bredere end det.

– Jeg plejer at sige, at vold ikke diskriminerer. Den kan ramme alle uanset socialklasse, etnicitet og religion. Det er Danmark et eksempel på, fordi vi ligger højt i statistikker over vold mod kvinder og drab på kvinder. Uanset baggrund ved vi også en masse om, hvad vold gør ved en, hvad end den er fysisk, psykisk eller seksuel. De traumer, som den afstedkommer, skal bearbejdes og man skal have hjælp til at komme videre, siger Mette Marie Yde.

Derfor mener hun ikke, at det er ”hjælpsomt” at fordømme bestemte etniciteter eller religioner i den sammenhæng.

– Religion kan give nogle styrke, men den kan også bruges som et kontrolgreb. Det kender vi fra mange af de store religioner, der har forskellige versioner af, hvordan man er ”en pæn pige”.

Vigtigt at "vi kvinder står sammen"

For Mette Marie Yde bør fokus snarere være på sammenhold og indsatser.

– Vi skal stå sammen som kvinder og huske, at kampen for ligestilling og frihed heller ikke er så gammel i Danmark.

Det er den unge kvinde, femina taler med enig i:

– Jeg mener, det er vigtigt, at vi kvinder står sammen og hjælper hinanden med at tage opgøret, for vi kan ikke vente på, at andre gør det for os. Jeg ville ønske, at der var en organisation som Søstre mod vold og kontrol den gang, jeg tog mit eget opgør, hvor jeg kunne tale anonymt, se hvordan det var lykkedes for andre og finde støtte. Det tror jeg, ville have hjulpet mig meget.