"Jeg kan stadig huske den vrede og magtesløshed, som bredte sig i min krop, da jordemoderen sagde det"

Johanne Mygind er journalist og forfatter. Dette er en klumme. Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning.

Jeg glemmer aldrig den dag på Hvidovre hospital, hvor jeg kom ind på fødegangen, bange og ked af det, fordi jeg havde fået en opringning om, at mine levertal var forhøjede. Jeg var gravid med mit tredje barn og skulle føde med den privatpraktiserende jordemoder Io Hulten.

”Ja, det bliver der ikke noget af,” sagde hospitals-jordemoderen, som kiggede i min journal, mens hun tjekkede fostrets hjertelyd. ”Dine levertal betyder, at du skal sættes i gang to uger før termin.”

”Jamen det vil jeg ikke. Jeg vil føde hjemme,” svarede jeg.

Jordemoderen så på mig og sukkede dybt. ”Ja, vi må jo være barnets værge, når du har det sådan.”

Jeg kan stadig huske den vrede og magtesløshed, som bredte sig i min krop, da jordemoderen sagde det. Jeg var 36 år, veluddannet, havde fast job på Weekendavisen og var mor til to små drenge. Men jordemoderen talte til mig, som om jeg var en ubegavet syttenårig, der tog stoffer, selvom hun var gravid. Et menneske, som var så langt ude, at jordemoderen måtte definere sig selv som ”barnets værge.”

Jeg blev ved med at tænke på min fødsel på Hvidovre hospital, da jeg for to uger siden sad i Østre Landsret og fulgte med i retssagen mod Io Hulten, som jeg aldrig selv kom til at føde med.

Io Hulten stod anklaget for være med til en hjemmefødsel, som lægerne mente burde have foregået på et hospital. I sagen havde den fødende havde fået et kejsersnit for fem år siden under en traumatisk førstegangsfødsel og mente nu, at det var bedst for barnet at blive født derhjemme, på trods af den forhøjede risiko for alvorlige komplikationer.

”Det var fuldstændig min beslutning,” sagde kvinden i retten. ”Io Hulten havde forklaret mig risikoen, men jeg ville føde hjemme.”

Jeg forstod udmærket den kvinde, som havde insisteret på at føde derhjemme med en privatpraktiserende jordemoder på trods af hospitalets anbefalinger. Jeg ville ønske, at jeg fundet modet til at gøre det samme. I løbet af de sidste uger af min graviditet pressede Hvidovre hospitals jordemødre hele tiden på for at jeg fulgte hospitalets anbefalinger.

Jeg vidste, at risikoen for mit barns liv var minimal og at evidensen for anbefalingerne var ringe, men det var for hårdt at modstå det massive pres fra jordemødrene. Til sidst gav jeg efter og endte med at føde med vedrop og epiduralblokade. Jeg var lykkelig for min søn, men selve fødslen var en oplevelse af afmagt og kontroltab fremfor styrke og lykke. Selv her tretten år efter ville jeg have ønsket, at jeg havde lyttet til mig selv fremfor hospitalet.

Selvom hverken moder eller barn kom noget til under fødslen, endte landsretten med at frakende Io Hulten hendes autorisation som jordemoder. Retten mente, at Io Hulten burde have nægtet at assistere ved kvindens fødsel, at hun burde havde kontaktet hospitalet imod kvindens vilje, og at hun burde være taget med ind på hospitalet, selvom den fødende udtrykkeligt havde hende bedt om at lade være.

Hensynet til barnets sikkerhed var ifølge retten vigtigere end moderens ønsker. Ifølge dommen skal jordemødre altså fremover forsøge at tvinge gravide og fødende kvinder til at gøre som der bliver sagt, ellers risikerer de at miste deres levebrød.

Dommen får derfor alvorlige konsekvenser for den gruppe af fødende kvinder, hvis graviditet og fødsel defineres som ”kompliceret,” og som lige nu udgør mere end en trejdedel af alle fødende kvinder. Det er kvinder, som f.eks. går mere end ti dage over termin, kvinder, som før har født ved kejsersnit, kvinder som er overvægtige, kvinder som har graviditets-sukkersyge, kvinder som har blødt meget under sidste fødsel, eller kvinder der som mig selv har såkaldt ”graviditetsbetinget leverkløe.”

Det er kvinder, der har en let forhøjet chance for komplikationer og derfor frarådes hjemmefødsel. Disse kvinder må ikke længere lytte til sig selv og derefter tage et informeret valg om hvorvidt de vil følge lægernes anbefalinger eller ej.

Disse kvinder kan ikke længere fravælge det offentlige tilbud og i stedet føde hjemme med en privatpraktiserende jordemoder. Ifølge landsretten skal disse kvinder enten føde på hospitalet eller med hospitalsansat jordemoder, som så skal forsøge at overtale dem til at tage ind på hospitalet alligevel. Den eneste anden mulighed er at de føder alene.

”Vi må være barnets værge,” sagde jordemoderen til mig den for tretten års siden på Hvidovre hospital og underkendte på engang min evne til at beskytte mit barn og træffe beslutninger på egne vegne.

”Vi må være barnets værge,” sagde Østre Landsret til alle landets fødende kvinde for to uger siden og underkendte deres ret til at træffe beslutninger om deres egen fødsel, deres egen krop og deres eget barn. Jeg skal ikke have flere børn, men dommen gør mig dybt bekymret for alle de fødende kvinder, som nu ikke længere kan sige fra over for et nedslidt sundhedsvæsens anbefalinger.

Io Hulten har anket sagen til højesteret.