Annonce
Se, lyt & oplev
18. september 2025

Her er 3 udstillinger du skal se dette efterår

Alle ved, at en af de bedste måder at udnytte en grå regnvejrsdag på, er ved at tage på museum. Vi guider til byens bedste efterårsudstillinger.
Af: Kirstine Alring
Tre kunstoplevelser i hovedstaden – perfekt til efteråret.

Vi har smalet tre kunstoplevelser i hovedstaden – perfekt til efteråret.

Foto: Kristina Pedersen

’Når vi døde vågner’, Gammel Strand

Gammel Strand fylder 200 år, og det markerer kunsthallen med en ny, stor udstilling. ’Når vi døde vågner’ hedder den, og udstillingen er en tour de force gennem den kunsthistorie, som har strømmet gennem museet siden deres åbning i 1825.

Hvis man godt kan lide at få lidt af hvert med på sin museumstur, så er det her altså stedet, for udstillingen byder på et stort miks af forskellige værker, og man vil kunne opleve alt fra guldmalerier og installationskunst til Edvard Munch og Tal R. Og så kan man jo passende slutte af på museumscaféen Lille Fugl, som serverer syndigt bagværk og kaffe fra La Cabra.

18. september 2025 – 11. januar 2025
Pris: Voksen, 100 kr, ung under 27 år, 75 kr.

https://imgix.femina.dk/2025-09-18/tal-r-dragetaeppe-og-soevn-2024-1024x812.jpg

Tal R, Dragetæppe og søvn, 2024.

Foto: Courtesy Tal R og Galleri Bo Bjerggaard

Dollhouse – A Retrospective, Lousiana

I 2021 døde den amerikanske kunster Kaari Upson af kræft, kun 51 år gammel. Men inden sin alt for tidlige død nåede hun at skabe et markant og vildt livsværk, som nu kan opleves på Louisiana i den første store samling af hendes værker.

Annonce

Udstillingen spænder over flere medier, og det er særligt kroppen som er i centrum – for eksempel kan man opleve værket ‘Mother’s Legs’, som er en slags skov af ben, lavet ud fra afstøbninger af Kaari Upson eget knæ.

Og så er Louisiana med deres smukke arkitektur og meget fine skulpturpark jo også i sig selv et besøg værd. Et lille tip: Tag afsted en hverdag (tirsdag til fredag lukker de først klokken 22), det er nemlig et helt andet og meget mere roligt museum der møder dig onsdag aften end lørdag formiddag. Hvis man er frisk, kan man tage et håndklæde med og kombinere museumsbesøget med et lille dyp i Øresund.

Annonce

27. maj 2025 – 26. oktober 2025
Pris: Voksen, 145 kr, studerende, 125 kr.

En dag på stranden, Den Hirschsprungske Samling

Hvis du endnu ikke er færdig med din P.S. Krøyer-sommer, og efterårsvejret allerede er lidt for meget for dig, så skal du bare tage en tur på stranden på Den Hirschsprungske Samling.

Udstillingen består nemlig af forskellig kunst fra perioden 1830-1910, som på en eller anden måde har stranden i centrum. Og det er rimelig hyggeligt, at bruge en efterårsdag på at drømme sig lidt væk i nogle af de pastelfarvede værker med lange kjoler og smukke solnedgange.

Annonce

Den Hirschsprungske Samling er i øvrigt et ret genialt museum – først og fremmest fordi deres udstillinger altid er virkelig gode, og dernæst fordi det er et lille museum, og man derfor ikke bliver bombarderet med indtryk eller får dårlig samvittighed over ikke at bruge mindst fire timer derinde.

20. juni 2025 — 11. januar 2026
Pris: Voksen, 110 kr, ung under 26, 80 kr.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.