15-20 procent af befolkningen reagerer negativt på denne vane: "Min kone bliver fysisk utilpas"

Vi har vel alle oplevet at sidde rundt om frokostbordet på arbejdet eller middagsbordet med venner og høre nogen smaske, slubre eller spise højlydt.

Mange af os reagerer knap på lydene, mens nogle oplever dem som meget generende og belastende. Andre bliver direkte fysisk utilpasse af sådanne lyde.

I værste fald kan høje spise- og slurbelyde være så forstyrrende, at de ødelægger hele måltidet, og nogle vælger også at forlade bordet for at slippe for at høre på det.

Så hvad bør man gøre i en sådan situation? Er det i orden at sige noget? Og hvorfor reagerer nogle stærkere end andre på disse lyde?

Fysisk utilpas af lyde

Tom Martin Dale har været kok i over 25 år og sætter pris på gode måltider, men er også meget bevidst om etikette og lyde under måltiderne. Han har blandt andet været åben på sin egen blog om, hvordan dette påvirker hans familie.

– Min kone bliver fysisk utilpas af tygge- og drikkelyde. Hun får rykninger i ansigtet og må nogle gange forlade bordet, fortæller Dale, som har fået sin kones tilladelse til at dele dette.

Denne reaktion er nok noget, mange kan genkende. Forskere har tidligere anslået, at mellem 15 og 20 procent af den voksne befolkning har misofoniske reaktioner, hvilket betyder, at man reagerer negativt på én eller flere lyde.

Alligevel er Dale tydelig om, at det ikke er i orden at sige noget til andre om smaskelyde.

– Man skal absolut ikke sige noget til andre, der smasker, for eksempel ved familiemiddage, i selskaber eller på restauranter. Det er dårlig etikette og bordskik, som prøver jeg at være bevidst om, siger Dale.

Han indrømmer, at han har rettet sine egne børn, da de var små, men ellers mener han ikke, at det er noget, man bør tage op.

– Det kan selvfølgelig ødelægge din middagsoplevelse, men det må du bide i dig. Du kan i stedet lave tilpasninger, hvis du skal spise med den samme person senere, som at sætte dig så langt væk fra personen som muligt, råder Dale.

Hvorfor kan man ikke sige noget om smaskelyde?

– At sige noget til et andet menneske, for eksempel en ven, kan slå fejl på mange måder. Din ven kan blive bange for at spise sammen med andre eller nervøs for at lave lyde, når vedkommende spiser, hvilket igen kan belaste psyken, siger han.

Det kan også ødelægge jeres venskab, uanset hvor pænt du tager det op.

Kan skyldes tilstanden misofoni

Hvis du plages meget af andres spise- eller drikkelyde, kan det skyldes en tilstand kaldet misofoni.

– Misofoni er en tilstand, hvor man reagerer usædvanligt stærkt på bestemte lyde, som for eksempel smasken, tyggen eller vejrtrækning. Lydene udløser ofte stærkt ubehag, vrede og hos nogle en angstreaktion, fordi kroppen går i alarmberedskab over lyde, som i virkeligheden er ufarlige.

Det siger Tina T. Trones, audiopædagog og kognitiv terapeut ved Linderud Audiopædagogiske Center.

På centret ser de ofte, at personer med misofoni skjuler deres reaktioner i frygt for at være til besvær.

Det kan være en lettelse at være åben om tilstanden, så omgivelserne bedre forstår, hvad der sker, og samtidig kan det mindske stress.

– Misofoni handler om, at specifikke lyde udløser stærke følelsesmæssige reaktioner, oftest vrede og irritation. Det handler ikke om lydens styrke, men snarere om lydens betydning og indhold, siger Erik-Aleksander Larsen, audiopædagog ved Drammen Hørelse.

De mest almindelige triggere er spiselyde, men det kan også være andre som snøften, hosten, vejrtrækning, tastaturklik eller køleskabe, der summer.

Misofoni er en automatiseret respons, hvor det sympatiske nervesystem aktiverer stressreaktionen, som igen aktiverer det limbiske system for negative følelser.

– Personen med misofoni oplever da et stærkt ubehag med et rush af adrenalin og negative følelser. Oplevelsen kan være så kraftig, at man føler behov for at forlade situationen eller rette på den, der laver lydene, forklarer Larsen.

Fraråder at sige noget

– Vi fraråder som hovedregel at bede andre stoppe med at lave lyde. Det gør sjældent situationen bedre – tværtimod forstærker det ofte ubehaget og gør det sværere at tåle lydene på sigt. Det skyldes, at det bliver en undgåelsesadfærd, hvor man forsøger at fjerne den generende lyd, siger Trones.

Problemet ligger snarere i reaktionsmønsteret hos den, der overreagerer, end hos den, der laver lyden.

– Misofoni kan behandles gennem den rigtige type eksponering og målrettede øvelser, hvor hjernen gradvist trænes til at tolerere disse lyde. At ændre sit reaktionsmønster er for mange en omfattende proces, og derfor anbefaler vi vejledning og støtte fra en audiopædagog, siger Evelina Larsson, klinikansvarlig audiopædagog ved Linderud Audiopædagogiske Center, til KK.

Eksperterne er med andre ord enige om, at du ikke skal sige noget om smaskelyde, men i stedet arbejde med dit eget reaktionsmønster.

Fun fact: Smasken gør maden bedre

I Japan anses det for god skik at smaske, når man spiser, fordi det er et tegn på, at maden smager ekstra godt.

– Maden smager som regel bedre, hvis man smasker. Hemmeligheden er, at luft kommer ind gennem slubren og smasken. Når luft blandes med maden i munden, får smags- og duft-receptorerne lettere adgang til molekylerne, siger Svein Iversen, kok med mere end 35 års erfaring, nu ansat på Weber Grill Academy i Oslo.

Hvis du har set en professionel vin- eller kaffesmagning, ved du, at de slubrer drikken for at analysere smagen bedre.

– I Japan er kulturen tilpasset denne naturlige måde at spise på. Ingen bliver socialt straffet for at nyde maden, siger Iversen.

Lyt til podcasten ‘EJ EJ EJ!’ - nu om 'Gift ved første blik' - hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.