De splittede følelser: At vende tilbage til hverdagen

For mange forældre er overgangen fra barsel til hverdag en blanding af lettelse og tab. En længsel efter voksentid og en lidt mere normal hverdag hvor alt ikke følger lurer og mad, og samtidig en stik af sorg over at aflevere barnet og vide, at man ikke længere er der til at opleve alle dagens små øjeblikke.

Det er her, de splittede følelser bor og der hvor det kan tage tid at kalibrere. Mellem e-mails, møder, madpakker og flyverdragter. Mellem samtaler med kollegaer, og smser af med billeder fra pædagogen.

Og det er okay.

Det kan være svært at sætte ord på, fordi det føles utaknemmeligt at længes, når man samtidig nyder at være tilbage. Men forældreskabet kan sagtens være der, hvor glæde og tvivl, frihed og skyld, kan eksistere samtidig.

Man kan godt elske at være tilbage og samtidig være nervøs for, om barnet sover godt nok til lur. Man kan glæde sig til frokostpausen og samtidig savne at synge sange med sin baby. Og man kan føle sig som en bedre udgave af sig selv, når man får lov at bruge sit hoved og samtidig føle sig som en dårligere mor, fordi man ikke altid er der.

Det er præcis her, at mange forældre finder sig selv for alvor. Og måske er det netop derfor, det er vigtigt at tale om det.

Nogle finder små måder at mindske savnet på: en rutine om at aflevere med tid og ro. En fast eftermiddagsleg i sofaen. Et måltid, man altid deler. Små ting, der er med til at skabe tryghed og kontinuitet, når man ikke selv kan være der hele dagen. Det giver en fornemmelse af, at man stadig passer på, selv når man ikke er i rummet.

Andre finder ro i at vide, at barnet trives. At det smiler, spiser og knytter sig til andre. For det er også en del af opgaven: at gøre barnet tryg nok til at kunne være uden os.

Og måske er det vigtigste slet ikke at finde en løsning, men at give sig selv lov til at mærke, hvad det gør ved én at vende tilbage. At være venlig ved sig selv i overgangen.

At vide, at der ikke er ét rigtigt forhold mellem frihed og skyld, men et landskab man lærer at navigere i, dag for dag.