Mode
2. september 2025

Denne bedstemor-trend bliver højeste mode dette efterår

Er du fiks på fingrene, kan du selv skabe moderigtige kreationer.
Af: Rose Maria Behavý
Copenhagen Fashion Week

Der var masser af patchwork at spotte til modeugen i København i august 2025.

Foto: Copenhagen Fashion Week

Der findes to typer mennesker. Dem, der elsker en tidløs, minimalistisk og underspillet garderobe, og dem, der ikke kan få nok af kreative udskejelser og leg med farver og mønstre.

Til den sidste gruppe er der rigtig gode nyheder.

Med den spirerende interesse for håndarbejde og “gammeldags” sysler, dukker der nemlig konstant trends op, der oser af gør-det-selv.

Fra hæklede bøllehatte og tasker til hjemmestrik med karakter er der nærmest ikke grænser for, hvordan man med lidt fingerfærdighed kan skabe personlige udtryk.

Og nu melder en “ny” trend sig på banen. Og med “ny” menes der ikke en trend, vi aldrig har set før, blot ny i denne modecyklus.

Det er sikkert noget, du har prøvet med din bedstemor: At samle gamle klude og tøjstykker og som et puslespil samle dem til at farverigt sammensurium, der til sidst udgør et tæppe – bedre kendt som “patchwork”.

I disse genbrugs- og gør-det-selv-orienterede tider var det kun et spørgsmål om tid, før patchwork blev in igen. Og nu er tiden altså kommet.

Annonce

Søger man på “patchwork” på sociale medier, dukker der utallige opskrifter og how-to’s op på alt fra søde tasker af stofrester til nederdele, frakker, kjoler og jakker.

Ifølge Pinterest's 2025 Fall Trend Report, når søgningerne på "patchwork clothing" lige nu et niveau, der ikke før er set, hvilket bekræfter den øgede interesse for den maksimalistiske bedstemor-core, som den særlige syteknik er udtryk for.

Tendensen dukkede sågar op på AW25-catwalken hos både mærker som Marni og Coach.

Der er dog Ikke noget nyt over patchwork. Snarere tværtimod.

Annonce

Patchworkteknikken kan dateres helt tilbage til det gamle Egypten, ligesom det i middelalderen blev brugt som ekstra polstring både for isolation og beskyttelse under soldaternes udrusting.

Gennem tiden er det også blevet brugt som en måde, at få stofrester til at række længere - særligt ved at sætte mange små, ukurrante stykker sammen til eksempelvis tæpper. Det var dog først i 1970’erne, at patchwork for alvor fik en modeprofil, da de første miljøorienterede hippie-grupper begyndte at bruge teknikken som et udtryk for forbrugsmæssig ansvarlighed og øje for genbrug.

Annonce

Siden fulgte store modehuse, herunder Yves Saint Laurent og Jean Paul Gaultier blandt andre trop med patchwork-elementer i deres kollektioner i 1980’erne.

Teknikken er også spottet blandt internationale streetstyle-stjerner, hvor de spraglede sammensætninger agerer sublimt blikfang for fotografernes linser.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.