Caspar Eric tog ikke ChatGPT alvorligt. Så viste hans kæreste ham noget, der gjorde ham bange

Caspar Eric er en travl mand for tiden. Han har netop udgivet sin – ifølge ham selv – sidste digtsamling, ‘Crip’, der på ny skildrer den diskrimination, som mennesker med handikap oplever i Danmark.

Fremover vil Caspar Eric udøve aktivisme på andre måder, siger han. Eksempelvis ved at være vært for festivalen ‘Cripfest’, der finder sted i Vega i København fredag aften. Det er en festival, der fejrer folk, som lever med handikap og skal sætte kreativitet og handikap side om side og ikke i modsætning til hinanden.

Netop nu suser han rundt til radio- og tv-programmer, boghandlere og festivaller for at “få bogen til at leve derude”, siger han. Midt i al virvaret har Heartbeats dog formået at fange ham til en omgang ‘Status’ for at høre, hvad der optager ham for tiden.

Status

Hvad ser, læser, spiser, lytter og gør du for tiden for at give hverdagene værdi? Og hvad gør du for lidt? Det spørger vi nogle af tidens mest interessante folk om i ‘Status’.

Hvad er det første, du læser hver dag?

– Det første, jeg læser, er overskrifterne på Ekstra Bladet for at finde ud af, om der er sket noget fuldstændigt vanvittigt, eller om der bare er sket noget ganske normalt, som alle er oppe og køre over.

Hvad er din favoritavis?

– Husforbi.

Hvad er den vigtigste bog, du har læst?

– Den første Harry Potter bog. Og det har jeg det stramt med at sige, fordi J.K. Rowling nu bruger overskuddet fra bøgerne på at forringe forholdene for mennesker, der lever transliv.

Hvad gør du for at finde ro?

– Jeg læser bøger. Men helst sådan nogle snacksize romaner på 150 sider. Og så prøver jeg at finde tid til at svømme, hvor det bare handler om: 1,2,3,4 pust ud.

Hvad er din største last?

– At jeg drikker for meget. Jeg har et arbejde, hvor jeg godt kan være ude til et arrangement en onsdag aften, hvor der er alkohol involveret, og det gør simpelthen, at jeg drikker for mange genstande. Det er også derfor, jeg læser og svømmer for at finde ro, fordi jeg har dårlig samvittighed.

Hvad spiser du rigtig tit?

– En durum med kebab. Og syrligt slik. Det har jeg gjort siden dag ét. Jeg har været meget konsistent. Det, jeg spiste da jeg skrev digtsamlingen 7/11 i 2014, er det samme, jeg spiser i dag.

Hvad har du lige hørt på Spotify?

– Jeg har lige hørt Justin Biebers nye album. Jeg er vild med nummeret ‘Yukon’ og ‘All I can take’. Jeg elsker melankolsk millenial energi, men det er noget sært nostalgisk ved, at det er Justin Bieber, der leverer det nu. Som om, det gamle og det nye har fundet hinanden, det er fedt.

Hvilken film vender du altid tilbage til?

– Bourne-trilogien. Jeg ser den for tit. Især når man tænker på alle mulige ideer, jeg har om mig selv, at jeg er digter. At jeg er en blød mand. Men så pludselig, så ligger jeg der igen, og venter på den scene, hvor Matt Damon smadrer en anden superagent kun ved hjælp af en avis og et stykke snor.

Hvilken ting gør dit liv lettere?

– Min kæreste. Første og eneste svar. Og høfebermedicin. Jeg ville ikke kunne eksistere om sommeren uden den medicinske opfindelse. Tak til alle, der har bidraget.

Hvem inspirerer dig indenfor dit felt?

– In these times er jeg inspireret af alle, der overhovedet gider at lave kunst. Men jeg har lige læst ‘Habitat’ af Theis Ørntoft og ‘Normal People’ af Sally Rooney, og dem går jeg og tænker på for tiden. Desuden tror jeg, det er farligt at være inspireret af enkeltpersoner. Fordi det tit gør det svært også at fejre dem for deres fejl og idiotiske sider.

Hvor får man det bedste måltid i København?

– Jeg er lidt træt af København. Min kæphest for tiden er, at det er blevet umuligt at få en god shawarmapizza i København. Det er ikke stedernes skyld, men Wolts. Det her må du gerne skrive: Den bedste shawarmapizza og durum kan fås på Herning Station. Det er som at få en shawarmapizza fra start 00’erne, dér, da den var allerbedst. Den der, man jagter. Ligesom heroin. Den er på Herning Station. Man kan tage toget, det tager tre timer, og de har borde udenfor.

Hvor er dit yndlingssted i byen?

– Det skifter meget. Bavnehøjbadet er genialt. Det er et friluftsbad, det er helt gratis, og der er livreddere og det hele. Det er fra slutningen af 60’erne og kom, fordi kommunen gerne vil have flere gratis friluftsaktiviteter i byen. Det er sådan en fed vibe derude og så dejligt. Også så dejligt, at jeg overvejede om det var klogt, at sige det højt.

Hvad gør du for lidt?

– Ser min familie.

Hvad er dit motto?

– Alle kan få et handicap.

Hvilken podcast lytter du til?

– Nyhedspodcasts og fodboldpodcasts. Det er længe siden, jeg har lyttet til sådan en kæmpe lang serie. Men jeg har fået lyst til at genlytte ‘S-town’. Det er en podcast, der handler om et mord, der er sket i en lille by i Alabama. Jeg husker, at jeg lå i et badekar og spiste vindruer og hørte ‘S-town’ for et par år siden, det var skønt. Det ville jeg godt gøre igen. Der sker så meget for tiden, så jeg drømmer mig tit tilbage til situationer som den.

Hvor er dit happy place på internettet?

– Internettet er dødt. Det er ikke noget happy tilbage. Det mener jeg helt alvorligt. Det er derfor, at Ekstra Bladet er det første, jeg læser. Det er alting og ingenting på samme tid. Folkemord i Gaza og så en video af en hund på samme side. Men hvis jeg skal komme med et bud, må jeg foreslå en blog ved navn Middelklasse2.blogspot.com af Lars Skinnebach, Danmarks vigtigste klimadigter.

Hvad streamer du for tiden?

– Jeg genser ‘The Wire’. Og jeg er ved at se anden sæson af ‘Euphoria’, lidt late to the party. Første sæson var så hård, så jeg har lige skullet tage tilløb. Jeg elsker serien, den er genial, det er virkelig stor kunst. Men det holder mig vågen om natten.

Hvem ville du ikke kunne modstå at tage en selfie med?

– Hemmingways skelet. Eller måske David Beckham.

Hvad ville du ønske flere kendte til?

– Forholdene for mennesker med handicap og deres familier i den danske velfærdsstat. Og hvis man tænker ‘okay, ja, det vil jeg gerne, hvordan finder jeg ud af det?’, så læs min nyeste bog. Og så har jeg en podcast, der hedder ‘Mødrene’ der omhandler mødre til børn og voksne med handicap.

Hvad var din seneste google-søgning?

Det var mig selv, “caspar eric anmeldelser”. Det søger jeg på hver morgen for tiden. Uh, og “How tall is Xherdan Shaqiri?” Han er fodboldspiller fra Basel, der for nylig spillede mod FCK. Han var lavere end mig. Jeg tænkte ellers, at vi måske var samme højde. Så det var godt at få afklaring.

Hvad er din seneste ChatGPT søgning?

– Jeg bruger ikke ChatGPT. Jeg vidste ikke, at det var blevet kulturelt relevant nok til, at man skal bruge det nu. Min kæreste bad den dog om at skrive et digt i Caspar Eric stil, der handlede om handicap. Og det var sgu ret godt og mærkeligt. Jeg følte stor frygt, og jeg følte mig også ret dum. Som en på 38 år, der for to år siden, sagde, bare rolig, den kan ingenting, den kan kun rime, og nu er vi så her. Jeg tror, at robotterne kommer. Jeg finder selv ud, tak fordi I lyttede.