‘Gift ved første blik’: Så kom der da sommerfugl’ i æ mav

Her den anden dag var der en, der spurgte mig, hvor jeg egentlig så godt kan lide ‘Gift ved første blik’. Og det er måske nok et meget simpelt spørgsmål, men derfor kan det jo godt være temmelig svært at svare på.

Det er lidt ligesom chokolade. Hvorfor kan du godt lide chokolade? Tja, nok fordi det smager dejligt. Hvad mere kan man sige?

Og sådan har jeg det også med ‘Gift ved første blik’. Det er dejligt at kigge på. Det er Toffifee for mine øjne.

Uanset hvad, så er vi altså i gang nu. Sæson 11 har givet os alle fem par, og fra nu af kommer tingene til at rulle. I næste uge står den på bryllupsrejser, og så er det kun et spørgsmål om tid, før shit hits the fan, sådan er det bare. Juhu!

Forstå mig ret, jeg elsker de her mennesker og er meget taknemmelig for det, de gør. Jeg forstår bare ikke, hvorfor de melder sig til det her program. Man kan mig bekendt finde kærligheden på andre, mere normale måder, som vel at mærke har en højere succesrate end ‘Gift ved første blik’.

In other news: Det er kommet mig for øre, at læsere af den her spalte blev edderspændt rasende i sidste uge, fordi jeg proklamerede, at vi har lavet en virkelig sjov podcast om ‘Gift ved første blik’. Hvad kan jeg sige? Den hedder ‘EJ EJ EJ!’ – hør den, det er god underholdning, vi giver røde og gule kort og alt muligt.

Så, lad os komme til det. Vi skal gennemgå de tre ny par, og vi starter langt ude i en skov.

Jan og Tine

Årets alderspræsidenter. Ikke at de er specielt gamle. Men det er lang tid siden, Jan er blevet klippet i underansigtet.

Jan på 56 ligner en gammel rocker, der rullet sig i Jagt & Fritids lagersalg. Hans hjem ligger langt ude i en skov, og 65 % af hans ejendele er købt i Liverpools fan-butik.

Han har et forklæde med teksten: “Born to love Liverpool and hate United.”

Hvorfor er fodboldfans altid så sure? Jan er dog generelt mild, introvert og elsker sin hund.

I en introsekvens meddeler han, at han godt kan lide en kop kaffe fra sin “EXPRESSOMASKINE”.

Folk fra Italien får tinnitus, når de hører sådan noget.

Jan skal giftes med Tine på 52, som han håber har et flot grin.

Tines grin lyder som noget, der kommer ud af udstødningsrøret på en veteranbil. Hun har haft 90 forskellige jobs og er nu et sted i livet, hvor hun godt kan lide “at have det hyggeligt.” Aldrig hørt om det før.

– Alle mine ting betyder noget, siger hun.

Tine har pt. ikke plads til flere tatoveringer på venstre arm. Hun har også 7 hunde i alt, og et sted ude i fremtiden skider en af dem på Jans tæppe.

Da Tine skal finde sin brudekjole, går hun ind i den forkerte butik. Hun køber dog kjolen alligevel, hvor der følger en fjerboa med, som er meget… fjerboa-agtig.

Tines veninde spørger, om hun skal være “trusseløs” på bryllupsdagen.

– Hun er en moden kvinde med ben i næsen, siger Jan.

Tine elsker, at Jan viser følelser – ikke at han har vist nogen endnu.

– I love it, mand. Kun rigtige mænd har følelser. Resten er nogle wick heads, siger hun.

Man hæfter sig ved, at de er glade for hinanden. De kysser endda lidt forsigtigt et par gange, og det største stridspunkt for det her par bliver, om deres hunde bliver gode venner. Af erfaring ved vi, at hunde kan være en dealbreaker. Men det er også spændende, at Tine er så stor i slaget, og at Jan er eremit. Modsætninger mødes, og alt kan ske.

Sonny og Laura

Hvilket par! Det bliver ikke mere jysk. Laura på 33 bor praktisk talt på en mark ude omkring Jelling, og hendes nye mand Sonny 42 har en meget kraftig dialekt.

Hvis en pakke leverpostej fra Stryhns, den grovhakkede, kunne tale, ville den lyde som Sonny.

Sonny hedder så Sonny, og det er et fantastisk navn. Han bor i Glejbjerg i et hus, der trænger til en kærlig hånd. Han er cykelsmed og står altid tidligt op om morgenen.

Han siger “give den gas” i hver anden sætning. I de andre fortæller han uforståelige far-jokes.

Inden vielsen konstaterer Sonny følgende: “Æ sommerfugl begynder gonnok å kom’ i æ mav.”

Sidst det skete for Sonny, var eftersigende da han sad på en tunet Puck Maxi i 7. klasse.

Laura kan godt lide “planlægning” og skydiving. Skøn kombi. Hun er det, man i lokalområdet refererer til som en “gæv pige”, og jeg vil ikke bryde mig om at lægge arm med hende.

Af uforklarlige årsager er Lauras polterabend placeret i en hestetrailer.

I et brev fremgår det, at Sonny forventer 4 ting af Laura.

Nummer 4 er dette: “ER HANDY-PERSON.”

– Hold da op, siger Sonny, da han ser hende.

– Er du så hestepige?, siger han bagefter.

Laura mener, at Sonny har en “behagelig energi”.

Under sin tale viser hun, at hun har taget “en meget yndig GLIMMERCROCS” på, og det var meget smukt.

Hvad kan gå galt? De er på papiret et perfekt match, nu mangler vi bare lige at se, om kemien er der. Man kan jo ikke basere et forhold på far-jokes, og de kysser ikke endnu. Derfor er det fornuftigt på nuværende tidspunkt at være lidt skeptiske.

Mette og Thomas

Det er rigtig godt, det her. Mette definerer sig selv som en kvinde på 43 “OG ET HALVT,” som bor i Roskilde med sine børn. Hun elsker diskokugler, Melodi Grand Prix og “cookie-bagning”.

Hun er fraskilt og lytter til Lionel Richie på en pladespiller, der er dækket af tre artefakter fra Kay Bojesen.

Resten af hendes hjem er pastelfarvet.

– Jeg vil gerne bede om en livsledsager, tak. Med styr på livet, siger Mette.

Det er så her, Thomas kommer ind i billedet. En 48-årig konsulent og feinschmecker med en mountainbike, en Porsche og et godt hi-fi-anlæg.

Han har aldrig været gift, fordi han var ude at købe et nyt befordringsmiddel den dag.

Han tænder på kofangeren af en sportsvogn fra 1974.

– Det er en bagende efter min smag, siger han.

Han kunne sagtens spille skurk i ‘Strisser på Samsø’, hvis de laver en ny sæson. Han har håret til det.

Mette har ét krav: “Bare han ikke har sådan nogle kiksede strømper på.”

Jeg ved ikke, hvad der sker for Thomas’ strømper, eller mænds evne til at vælge sokker i det hele taget, men de flyver ikke umiddelbart under radaren, dem han vælger.

De bliver gift i en bøgeskov. Kæmpe idyl og solskin. Lettelsen er stor, da de ser hinanden, og stemningen mellem dem er rigtig god.

I sin bryllupstale siger Mette: “Jeg elsker leopardprint.”

Thomas får et indvendigt ildebefindende, men han synes også, hun er lidt fræk.

- Min type er Mette, siger han.

Hvis det ikke er en god start, så ved jeg ikke, hvad det er. Mange ting kan gå op i en højere enhed for det her par, som indiskutabelt har optur over hinanden. Giv Mette en tur bagpå Thomas’ motorcykel, og sød musik vil opstå. Jeg har meget høje forhåbninger!

Husk at lytte til podcasten ‘EJ EJ EJ!’, hvor vi deler de endelige procenter ud til parrene, og hør hvem der får advarsler og løber med ugens fidusbamse. Du finder ugens afsnit herunder eller der, hvor du normalt lytter til dine podcasts.

Værter: Signe Larsen & Thomas Balslev
Producer: Andreas Skøtt Lenstrup
Redaktør: Emma Engdal

Podcasten er produceret af Heartbeats.