Annonce
Se, lyt & oplev
27. august 2025

Det er en af de mest populære politiske dramaserier: Nu har sæson tre snart premiere

En af streaminggigantens mest populære politiske dramaserier vender tilbage – og fans kan se frem til nye magtkampe på allerhøjeste niveau.
Af: Carina Nørgaard Schou
'The Diplomat' sæson 3

'The Diplomat' sæson 3

Foto: Liam Daniel / Netflix

Der er godt nyt til fans af den kritikerroste politiske dramaserie på Netflix, 'The Diplomat'. Serien får nemlig inden længe sin tredje sæson, og Netflix har sammen med premieredatoen netop offentliggjort en række nye billeder og en teasertrailer.

'The Diplomat' med Keri Russell i hovedrollen som diplomaten Kate Wyler har på kort tid markeret sig som en af de mest sete og diskuterede politiske dramaserier, og vores egen anmelder kaldte den "tidens bedste politiske serie" i forbindelse med premieren på sæson 2.

Den kommende sæson tager tråden op, hvor den dramatiske finale på forrige sæson slap: Vicepræsident Grace Penn (Allison Janney) har overtaget præsidentposten, mens Kate Wyler står midt i et spil, der udfordrer hende på alle niveauer. Showrunner Debora Cahn lover, at “sæson 3 vender skakbrættet,” og at Wyler nu står over for det mareridt, der kan følge med at få netop det, hun ønskede sig.

Optagelserne er afsluttet i både London og New York, og foruden Keri Russel, Alison Janney og Bradley Whitford medvirker Rufus Sewell som Kates mand, Hal Wyler, David Gyasi som den britiske udenrigsminister, Austin Dennison, Ali Ahn som CIA-chefen Eidra Park, Ato Essandoh som stabschef, Stuart Hayford, og Rory Kinnear som den britiske premierminister, Nicol Trowbridge.

Annonce

Desuden slutter Bradley Whitford, som mange vil huske fra den politiske dramaserie 'The West Wing' sig til castet i rollen som Graces mand.

Sæson 1-2 af The Diplomat kan ses på Netflix. Sæson 3 får premiere 16. oktober.

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.