
Vil du være med på bandana-trenden, men kan du ikke få tørklædet til at sidde fast? Så skal du kende dette trick

Få det ultimative trick til at få tørklædet til at sidde fast på hovedet, så du kan efterligne Nicole Kidman i rollen som Grace Kelly.
Foto: ©Weinstein Company/Courtesy Everett Coll / Everett Collection/Mega
Den er allevegne. Bandanaen. Og herpå femina.dk har vi da heller ikke været sene om at udråbe den til sommerens måske smarteste accessory.
Men… Den kan altså volde problemer. Ikke af de fundamentale, eksistentielle eller alvorlige slags, men snarere er der tale om et ægte “first world problem”: Den glider af.
Ja, mange, der har forsøgt sig med at binde et tørklæde om hovedet for et elegant look à la Grace Kelly eller et it-girl-udtryk à la Kendall Jenner, har erfaret, at den lille klud har det med at skøjte rundt på toppen af hovedet som var det Bambi på glat is.
Det er der heldigvis råd for.
Som altid kan vi ty til - og takke - de sociale medier for en hjælpende hånd, der hvor vi selv kommer til kort. Også når det gælder at sikre et tørklæde gnidningsfrit til hovedet.
Brugeren @swealife har delt et trick, der viser hvordan hun let binder sin bandana om hovedet, så den bliver siddende.
Tricket består af noget så simpelt som to hårnåle og en snedig fold, der altså tilsammen gør, at tørklædet bliver hvor det skal - tilmed uden at gå på kompromis med udtrykket.
Se selv hvordan her:

Læs mere om: