Underholdning
25. juli 2025

Hun måtte melde fra til efterfesten på grund af udmattelse. Efterfølgende fandt hun ud af, at hun var gravid

Da Sofie Gråbøl skød optagelserne til DR-serien "Nikolaj og Julie", var det en hektisk tid for skuespilleren.
Af: Simone Løvstad Kristensen
Sofie Gråbøl.

”Nikolaj og Julie” bliver lige nu genudsendt hver dag klokken 18.00 på DR 2.

Foto: Lars H. Laursen

Skuespiller Sofie Gråbøl har en glorværdig karriere bag sig med store roller i film og serier.

En serie, som mange nok vil huske hende for, er hendes rolle som Julie i kærlighedskomedieserien ”Nikolaj og Julie”, hvor hun spiller sammen med Peter Mygind. Serien bliver lige nu genudsendt hver dag klokken 18.00 på DR 2.

Og for Sofie Gråbøl var det en tid, der var præget af travlhed, da hun optog serien, har hun tidligere fortalt.

– Jeg husker det som en af de mest stressende perioder i mit liv. Vi havde lange optagedage og sene ændringer i manus, man hele tiden skulle forholde sig til. Samtidig var jeg lige blevet mor til en lille dreng, der holdt mig vågen om natten, sagde Sofie Gråbøl i et interview med DR i 2023.

Peter Mygind og Sofie Gråbøl i 'Nikolaj og Julie'.

Peter Mygind og Sofie Gråbøl i 'Nikolaj og Julie'.

Foto: Lars Vestergaard, DR

Serien fik stor succes – også i udlandet.

Den vandt en Emmy-pris, og derfor var hun til det store show i New York. Dog måtte hun melde fra til efterfesten på grund af udmattelse. Efterfølgende fandt hun ud af, at hun var gravid, fortalte hun til DR.

Hun oplever ofte, at der er en sammenhæng mellem de roller, hun har spillet, og hendes private liv. Og det kom i den grad til udtryk, da hun spillede advokaten Julie, som balancerer det travle familieliv med karriere, hvilket hun også gjorde i denne periode.

Denne artikel blev først bragt hos Billed-Bladet, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.