
Få gode stunder med den demensramte: ”Samværet kan være utrolig smukt, selv om den ene ikke kan huske det hele"

Der er nye familiemønstre og skilsmissetraumer i rygsækken, når vi skal pleje vores ældre i de kommende år.
Foto: Unsplash
Dine forældre blev skilt, du har aldrig rigtig haft et forhold til din far, som til gengæld, efter han forlod dig og din mor, har sørget for masser af stedsøskende fra andre forhold. Søskende, som du heller ikke kender så godt. Hvis far er han mest, når han bliver syg?
Der er nye familiemønstre og skilsmissetraumer i rygsækken, når vi skal pleje vores ældre i de kommende år, og hvad gør det for vores ansvarsfølelse? Det er en personlig sag, men at være pårørende til et menneske med demenssygdom er under alle omstændigheder hårdt arbejde, lægger Elsebeth Glipstrup fra Videncenter for Demens ikke skjul på.