Sundhed
14. juli 2025

Melvin Kakooza oversvømmet med kærlighed efter sygdomschok

Komikeren Melvin Kakooza er blæst bagover af den enorme kærlighed, der er blevet sendt i hans retning, efter han onsdag delte nyt om sit helbred. Blandt andet hans mor deler rørende ord.
Af: Line Frandsen
Talkshowet "Michéles Meet'n'Greet" 2021 Melvin Kakooza

I begyndelsen af 2021 blev Melvin Kakoozas liv med ét vendt på hovedet, da han fik at vide, at han var ramt af en hjernetumor.

Foto: Niels Henrik Dam/Ritzau Scanpix

Forleden var det en grædende og hudløs ærlig Melvin Kakooza, der ærligt fortalte om frygt for døden og om et virvar af følelser på Instagram.

Siden er Melvin blevet indhyllet i kærlighed og kram fra tusindvis – både kendte og fremmede – efter han delte nyt om det sygdomschok, der for første gang ramte ham for fire år siden: Her blev Melvin Kakooza opereret for en hjernetumor, der i dag betyder, at han går regelmæssigt til tjek.

- Jeg har modtaget så mange smukke, sårbare og ærlige beskeder – og jeg vil bare sige: Tak, for jeres ord, for jeres historier. Tak fordi I har delt noget, der koster mod, skriver Melvin i dag.

Han hjertelige tak kom dagen efter, at han delte nyt om sit sygdomsforløb: For et halvt år fandt lægerne noget på en scanning - de kunne ikke sige, hvad det præcis var - men det betød, at Melvin nu skal tjekkes hvert halve år i stedet for en gang om året.

Og efter scanningen ønsker lægerne fortsat at holde ekstra øje med den populære tv-kendis. Og dét satte altså gang i tårer, tanker om døden – og en helt masse andre følelser.

Havde den 33-årige komiker frygtet at skulle kæmpe med følelserne og frygten alene, kunne han hurtigt ånde lettet op. For i løbet af ganske kort tid væltede det ind med kærlighed og virtuelle kram fra en lang række kendte.

- Buddy! Du tackler det så godt og modigt som man kan Luv herfra, lyder ordene fra Simon Jul, mens Christian Degn skriver:

- Kæmpe man hug.

Også skuespiller Andreas Jessen sender kærlighed mod tv-værten:

- Jeg ønsker kun godt for dig, lige som du fortjener. Jeg forstår din vrede. Og den er helt på sin plads, skriver en rørt Andreas Jessen til sin ven.

Og også Melvins mor, Carolyne Rasmussen, er stolt af sin søn:

- Min elskede skat. Tak fordi du deler så ærligt og modigt. Jeg læser dine ord med tårer i øjnene og et hjerte fuld af så meget kærlighed og stolthed. Du er ikke alene. Ikke i frygten. Ikke i vreden. Ikke i tvivlen. Vi ser dig og vi hører dig. Uanset hvor mørke tankerne kan føles, så vil din familie altid være der for dig, skriver Carolyne som kommentar og tilføjer:

- Gud er med dig, også når det hele føles tungt. Jeg bærer dig i mine bønner og i mit moderhjerte. Altid.

Og den store mængde kærlighed har berørt Melvin dybt her dagen derpå:

- Det har været utroligt at opleve, at jeg ikke står alene. At så mange har stået i lignende situationer – og at mange er kommet videre, med styrke, med ar, med kærlighed. Det giver håb. Det giver ro, skriver Melvin, der har fået et helt nyt perspektiv på tingene efter de mange rørende beskeder: Jeg har fået lysten tilbage. Lysten til at leve. Lysten til at lide – og turde dele det. Til at tale om det, når det gør ondt. Ikke pakke det ind, ikke gøre det pænt. Men sætte ord på, højt og ærligt. For det er dér, vi ændrer noget. Det er dér, vi står sammen. Så endnu engang: Tak. Af hele mit hjerte. For jer. For modet. For kærligheden. Vi er ikke alene.

Denne artikel blev første gang bragt af Se og Hør, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.