Mode
11. juli 2025

– Bedre investering end guld

Disse designertasker stiger mest i værdi.
Af: Emma Danielson, Mina Knudsen
Hermes

Hermes er et populært mærke på brugtmarkedet.

Foto: Stefano Rellandini/AFP/Ritzau Scanpix

At købe en dyr taske kan være svært at retfærdiggøre. Men vidste du, at visse taskemodeller faktisk kan sælges for mere, end de kostede fra ny?

Der tales ofte om at investere i tidløst tøj eller tilbehør. Og ja, en klassisk kamelfarvet frakke vil altid være stilfuld og formentlig blive brugt flittigt. Men det er ikke sikkert, at du får meget for den, hvis du vælger at sælge den videre.

Når det kommer til designertasker, findes der dog nogle, som faktisk stiger i værdi – og derfor kan sælges for mere, end du købte dem for.

– Kan være en bedre investering end guld

Det gælder især Hermès, som i øvrigt er svær at få fingrene i. Også Chanel har på det seneste reduceret tilgængeligheden af deres mest ikoniske modeller, hvilket har ført til kraftige prisstigninger på brugtmarkedet.

– At tasker kan vise sig at være en god investering er ikke noget nyt. Det er måske let at grine af – men faktum er, at en Hermès-taske kan være en bedre investering end guld. En Birkin, en af det franske luksusmodeshus’ mest eftertragtede taskemodeller, kan faktisk fordoble sin værdi på blot fem år. Hermès er desuden et ret sikkert kort. Ikke alene laver de måske verdens mest populære tasker – de går også imod strømmen i en tid, hvor luksusmarkedet ellers er presset, siger KKs modeansvarlige, Ida Elise Eide Einarsdottir, og tilføjer:

– Og fordi man ikke bare kan gå ind i en butik og købe hvilken som helst Hermès-taske, er visse modeller derfra ekstremt eftertragtede. Chanel har traditionelt set været en god investering, men priserne er skudt så meget i vejret, at mange mener, de ikke længere kan forsvares. Uanset hvad, er det uden tvivl klassikerne, der er de bedste investeringer – og dem, der stiger mest i værdi over tid.

Så – hvilke taskemodeller er virkelig gode investeringer?

Ifølge Nicola Ghin, taskeekspert og ansvarlig for ægthedsverificering hos The Luxury, vil visse mærker altid være eftertragtede og have høj gensalgsværdi.

– De mærker, der klarer sig bedst på brugtmarkedet lige nu, er Hermès, Chanel, Dior og Louis Vuitton. Mærker som Prada, Gucci og Fendi tilbyder meget trendy alternativer, men nogle af modellerne er ikke lige så stabile, når det gælder gensalgsværdi – man skal vælge med omhu, siger hun i et interview med Who What Wear.

Hun forklarer desuden, at der er forskel på, hvad der er trendy nu, og hvad der er ægte klassikere. Det kan være fristende at vælge den mest moderne model, men det er oftest de klassiske tasker, der holder værdien over tid.

– Fendi Baguette og Gucci Bamboo-taskerne er måske nogle af de mest eftertragtede lige nu, men på lang sigt vil Birkins og Chanels Classic Flap altid være de mest ønskede og bedste investeringer på brugtmarkedet.

Og når priserne på luksusvarer stiger, kan man heldigvis gøre “kup” på brugtmarkedet.

– En af de største fordele ved at købe brugte luksustasker er, at man ofte kan finde unikke og sjældne modeller, som ikke længere er tilgængelige i butikkerne, har Anette Ousdal fra The Edited tidligere sagt til norske KK.

1. Louis Vuitton
Louis Vuitton-tasker med det måske mest genkendelige monogram af dem alle har altid høj gensalgsværdi. Ifølge Nicola Ghin er det især modellerne Pochette, Métis og Speedy, der er mest eftertragtede. Disse kan du endda få mere for, end du gav for dem i butikken, siger hun.

https://imgix.femina.dk/2025-07-10/20250609-123355-1-2220x3000ma.jpg

Louis Vuittons Speedy er en af de meste eftertragtede tasker med den højeste gensalgsværdi.

Foto: Mahi/Backgrid/Ritzau Scanpix

2. Chanel
Chanel hæver sine priser hvert år, hvilket har gjort, at mange vælger brugtmarkedet, når de skal købe ny taske. Derudover har Chanel – ligesom Hermès – for nylig begyndt at begrænse tilgængeligheden på deres mest ikoniske modeller for at øge eksklusiviteten. Man kan nu kun købe én sort Flap Bag om året, hvilket har ført til markante prisstigninger i brugtmarkedet.

https://imgix.femina.dk/2025-07-10/20250621-182513-4-331x497ma.jpg

Chanels flap bag er nu begrænset, så man kun kan købe en om året.

Foto: Mahi/Backgrid/Ritzau Scanpix

3. Dior
Diors monogramprægede tasker blev igen meget populære i 2020, hvilket har medført store prisstigninger på brugtmarkedet. I neutrale farver som marineblå og vinrød passer de til alle sæsoner og stilarter. Den ikoniske Lady Dior-model og Saddle-taske i læder er to andre gode investeringer ifølge Nicola Ghin.

BGUK_3284394 - Paris, FRANCE Sabrina Carpenter makes a fashionable entrance at the Dior Fashion Show, wearing a sophisticated gray ensemble and carrying a sleek black Lady Dior mini bag. Pictured: Sabrina Carpenter BACKGRID UK 27 JUNE 2025 BYLINE MUST READ: DPTIG / BACKGRID UK: +44 208 344 2007 / uksales@backgrid.com USA: +1 310 798 9111 / usasales@backgrid.com *Pictures Containing Children Please Pixelate Face Prior To Publication*

Sabrina Carpenter med den klassiske Lady Dior-taske.

Foto: Dahu/Backgrid/Ritzau Scanpix

4. Gucci
Da Gucci relancerede det klassiske "horsebit"-beslag, der ligner et hestebid, blev gamle vintagemodeller med dette pludselig meget efterspurgte. Modellen Jackie er den mest eftertragtede Gucci-taske på brugtmarkedet, ifølge Ghin.

https://imgix.femina.dk/2025-07-10/20250612-093606-6-2528x3795ma.jpg

Tasken Jackie er eftertragtet på brugtsalgsmarkedet.

Foto: Splash/Ritzau Scanpix

5. Prada
Pradas nylontasker er blevet ekstremt populære de seneste år. Men er det virkelig værd at betale over 10.000 kroner for en taske i nylon? På brugtmarkedet findes ældre modeller til lavere priser, men ifølge vintageplatformen Vestiaire Collective er priserne på disse allerede steget med 150 procent. Har du en sådan liggende derhjemme, kan du altså tjene godt på den.

Luca Ponti/Zuma/Ritzau Scanpix

Pradas nylon-tasker er blevet meget populære.

Foto: Ritzau Scanpix

Denne artikel blev først bragt på femina.se og KK.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.