Når man stikker snuden frem, kan man risikere at få et vap.
Og Mai Cermeño er udmærket klar over, at der er en af risikoerne ved at deltage i et datingprogram som "Bachelorette".
I realityshowet er man nemlig nødt til at åbne sit hjerte for at sandsynliggøre muligheden for at finde kærligheden - og så kan det jo ende med, at man brænder nallerne.
Det erkender bacheloretten på sin første ud af to drømmedates med sine resterende bejlere.
Her taler hun og Frederik nemlig om, hvad de er allermest bange for.
- En meget realistisk frygt, det er jo at blive superforelsket, og at det ikke fungerer, siger Mai Cermeño ærligt og tager Frederik i hånden.
Parret bliver hurtigt enige om, at det ville være træls, men at det sagtens kan ende med at ske.
- Men nogle ting kan man jo ikke styre selv.
- Den kan jeg godt være nervøs for: At miste noget, man virkelig ikke har lyst til at miste.
Til kameraet sætter Mai flere ord på og forklarer, at hun med den bagtanke måske spænder ben for sig selv og hele formålet med programmet: At finde kærligheden.
- Der er nok en lille frygt i mig, der passer lidt på i forhold til at give mig helt hen.
Denne artikel blev først bragt hos SE og HØR, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.