Agenda
10. juli 2025

“De kvinder, som vi hyldede for deres mod, er nu de mest udsatte”

Særligt siden 2022 har kvinderne i Iran trodset moralpolitiet i Iran under sloganet ‘kvinde, liv, frihed,’ - men den nuværende konflikt mellem Iran og Israel sætter pres på deres arbejde. 
Af: Signe Larsen
demonstrant i paris

En demonstrant under en demonstration i Paris, oktober 2022 efter iranske Jina Mahsa Aminis død.

Arkivfoto: Julien De Rosa/AFP/Ritzau Scanpix

Kvinderne i Iran har nu i flere år brændt deres hijabber, klippet deres hår og protesteret på gaderne mod regimets kvindeundertrykkelse.

Men deres kamp forstyrres og besværes af konflikten mellem Israel og Iran, fordi de iranske myndigheder bruger konflikten til at slå ned på enhver form for modstand mod regimet, siger Jino Victoria Doabi, der er kandidat i statskundskab med speciale i international politik, hvor hun særligt har beskæftiget sig med ‘kvinde, liv, frihed’-bevægelsen.

- Det hele intensiveres nu, siger hun.

I en artikel fra The Guardian fremgår det, at forholdene i øjeblikket både forværres i fængslerne, hvor mange menneskerettighedsaktivister tilbageholdes, mens aktivister og borgere i Teheran beskriver en ny bølge af undertrykkelse i kølvandet på konflikten.

Myndighederne har blandt andet øget antallet af kontrolposter, overvågning af mobiltelefoner og massearrestationer, fremgår det.

Det samme hører Jino Victoria Doabi fra aktivister og systemkritikere fra Iran. Siden oprørerne for alvor begyndte i kølvandet på 22-årige Jina Mahsa Aminis død i september 2022, har hun fulgt situationen i Iran tæt.

Jina Mahsa Amini var på ferie i Teheran, da hun blev anholdt af regimets moralpoliti, fordi hendes hår ikke var tilstrækkeligt tildækket. Få dage senere døde hun - og øjenvidner fortalte, at hun blev udsat for både grov vold og tvang under anholdelsen.

Hendes død blev ifølge Iran-ekspert Claus Valling Pedersen dråben, der fik bægeret til at flyde over, efter regimets årtier lange undertrykkelse af kvinder, og siden da har store dele af befolkningen kæmpet mod landets præstestyre - og gør det fortsat.

En kamp, som bevægelsens frontpersoner betaler en høj pris for, og som besværes af den nuværende konflikt mellem Israel og Iran, siger Jino Victoria Doabi.

- De kvinder, som vi hyldede for deres mod, er nu de mest udsatte. De betaler den højeste pris i fængslerne. I breve skriver de om, hvordan de er blevet udsat for vold og seksuelle overgreb, men de viser også, at de ikke har opgivet håbet om et andet Iran, siger hun.

De fleste aktivister og systemkritikere har siddet fængslet i det berygtede torturfængsel Evin-fængslet i Teheran. Det er her “Irans guld” fængsles, som Jino Victoria Doabi kalder dem.

Blandt andre kvinderne Verisha Moradi, Pakhshan Azizi og Sharifa Mohammadi, som er nogle af dem, der er gået forrest i kvinde- og menneskerettighedsbevægelsen i landet, siger Jino Victoria Doabi.

Ifølge Amnesty International er kvinderne idømt dødsstraffe efter urimelige retssager.

Evin-fængslet er siden blevet ramt af israelske luftangreb, og fangerne er blevet overflyttet til andre fængsler. Ifølge The Guardian rapporteres der om overfyldte og uhygiejniske forhold i de andre fængsler, der angiveligt er værre end i Evin.

Pakhshan Azizis søster frygter desuden, at de iranske myndigheder vil forsøge at fremskynde hendes henrettelse for at sprede frygt i befolkningen, siger hun til avisen.

Den nuværende konflikt mellem Iran og Israel er kulminationen på flere års voksende spændinger mellem de to lande. I juni brød konflikten for alvor ud efter et israelsk angreb mod Irans atomanlæg. Iran sendte efterfølgende missiler og droner mod Israel.

Efter angrebene startede, fortæller Jino Victoria Doabi, at hun hører, at undertrykkelsen af især kvinderettighedsaktivister og minoriteter vokser.

Men den udvikling er hun ikke overrasket over.

- Vi var faktisk klar over, at regimet ville hævne sig på de her grupper af mennesker, særligt kvinder, fordi det altid har været sådan, uanset hvad der er sket i Iran. Om det har været store protester, økonomiske kriser eller krige, så er det gået ud over dem.

Jino Victoria Doabi beskriver, at både aktivistiske kvinder og mænd anklages for at være såkaldte Mossad-agenter, altså spioner fra Israels efterretningstjeneste, fordi de på den måde kan legitimere volden mod dem.

- Det er et systematisk, voldeligt redskab, som de bruger over for befolkningen, som er imod præstestyret, siger Jino Victoria Doabi.

Ifølge The Guardian arbejder det iranske parlament nu også på at indføre en lov, der udvider brugen af dødsstraf for dem, der anklages for samarbejde med fremmede magter, især i forbindelse med spionage for Israel.

Direktøren for Center for Human Rights in Iran (CHRI), Hadi Ghaemi, har udtalt, at de iranske myndigheder fængsler folk uden grund for at sprede frygt og generobre kontrollen efter Israels angreb.

Siden Jina Mahsa Aminis død har kvinder og mænd over hele landet demonstreret mod regimets kontrol af kvinders påklædning og opførsel.

I 2024 skærpede regimet straffene for ‘uanstændig påklædning’ i den nye ‘hijab- og kyskhedslov’. Overtræder kvinderne reglerne i det offentlige rum, anholder og afhører moralpolitiet dem, ofte uden dommerkendelse, og udsteder både bøder og fængselsstraffe.

Det har skabt oprør og demonstrationer i hele landet. Nogle har demonstrativt smidt tøjet foran moralpolitiet. Andre har delt protestvideoer på internettet vel vidende, at de kan koste dem bøder, fængselsstraffe eller værre.

- Det er svært at sætte ord på, hvordan det er at være kvinde i Iran i dag. De er begrænset som mennesker og i at udfolde sig. Og nu har de fået nok. Men de bliver ved, selvom de ved, at det kan koste dem dyrt at fortælle sandheden, siger Jino Victoria Doabi.

De iranske og kurdiske aktivister frygter, at de geopolitiske spændinger mellem Israel og Iran fjerner fokus fra deres kamp for menneskerettigheder og besværliggør det arbejde, som de var begyndt på, hører Jino Victoria Doabi.

- De siger, at den her krig skal stoppe, fordi det forstyrrer deres organisering og mobilisering. Dem, der betaler prisen, er minoriteterne og dem, som regimet kender. Dem, der modstandere af præstestyret. Nu bliver de nødt til at gemme sig, holde lav profil eller flygte.

Men de har alle sammen besluttet sig for, hvad der skal ske, mener hun, og det er særligt på baggrund af ‘kvinde, liv, frihed’-bevægelsen.

- Spørgsmålet er ikke om regimet falder. Spørgsmålet er, hvordan og hvornår og helst uden krig og indblanding fra Israel eller USA, fortæller de. Majoriteten i landet har besluttet, at det her regime ikke kommer til at fungere.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.