DR har et socialrealistisk drama i støbeskeen. Der er tale om en filmatisering af romanen ’De Bedste Familier’, skrevet af Kim Blæsbjerg, som tager udgangspunkt i virkelige begivenheder omkring kemikaliefabrikken Cheminovas flytning til Harboøre Tange i 1950’erne. Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Serien følger tre familier fra forskellige samfundslag og vil stille skarpt på, hvordan drømmen om velfærd og fremgang kolliderer med voksende erkendelser af forurening og svigt.
Der er arbejderparret Niels og Margrethe, som anser Cheminova som vejen til et bedre liv. For driftschefen Jørn og hans kone Karin bliver det et moralsk minefelt. Og for fabriksejeren Gunnar vil have resultater for enhver pris.
Serien er baseret på denne roman af Kim Blæsbjerg.
Grafik: Gutkind
Serien er skrevet og udviklet af manuskriptforfatter Maja Jul Larsen, der stod bag den prisvindende DR-serie ’Ulven Kommer’. Det er hende, der er afbildet i toppen af artiklen.
Henriette Marienlund, chef for DR Drama, siger:
– ’De Bedste Familier’ er en fortælling, der både rækker bagud og peger fremad. Den viser, hvordan vi som mennesker ofte vælger at se væk – ikke af ond vilje, men fordi vi ikke vil miste det, vi har opnået. Det er en stærk og nødvendig historie om ansvar, drømme og de valg, vi træffer – og DR Drama er stolte af at bringe den til skærmen.
Om serien, der begynder at optage i slutningen af året fortæller chef for DR Drama, Henriette Marienlund, at det er en fortælling, der “rækker både bagud og peger fremad”.
– Den viser, hvordan vi som mennesker ofte vælger at se væk – ikke af ond vilje, men fordi vi ikke vil miste det, vi har opnået. Det er en stærk og nødvendig historie om ansvar, drømme og de valg, vi træffer – og DR Drama er stolte af at bringe den til skærmen, siger hun.
Serien forventes at have premiere i 2027.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Se også
Se, lyt & oplev
'And Just Like That': "Da jeg så dén scene, var grænsen simpelthen nået"