“Jeg kan aldrig aflevere mine børn i skole og sige: “Vi ses i eftermiddag.” For det ved jeg ikke, om vi gør”

Susanne Byrialsen har ind i mellem valgt at lade sin syge datter indlægge på hospitalet med en hjemmepasser, så hun kunne blive hjemme og bage fastelavnsboller eller gå i biografen med sine raske sønner. Selvom det kan få nogen til at løfte øjenbrynene, håber hun, at andre pårørende kan lære af hendes erfaringer. Der er nemlig noget, der er særligt vigtigt at huske på, forklarer hun. Hun bakkes op af fagperson.

Det første år af Milles liv, vidste Susanne ikke, at der var noget galt med hendes datter. Hun blev født med hofteskred, og derfor var det naturligt, at hun var lidt bagud, men det var ikke noget, Susanne bekymrede sig særligt om, da det som regel kan behandles, når det opdages tidligt.