“Diagnose eller ej, det kan være overvældende at være på festival”

Samaritterne i deres røde og hvide veste er for Roskilde Festival, hvad natteravnene i deres lilla jakker er for bylivet om natten – tryghedsskabende, synlige og klar til at gribe en, når festen er blevet lidt for vild.

Men som noget nyt i år har Roskilde Festival indgået et samarbejde med Psykiatrifonden, hvis erfarne og uddannede rådgivere står klar til at dele krammere ud og yde mental førstehjælp til de af festivalens gæster, der brug for et blødt sted at lande efter flere dages festivitas og eksplosive sanseindtryk.

- Det er nødvendigt, fordi vi ved - og det gælder psykiatrisk diagnose eller ej - at det kan være overvældende at være på festival. For lidt søvn og for meget alkohol kan gøre, at følelserne sidder uden på tøjet, og at man er ekstra sårbar, siger leder af Psykiatrifondens rådgivning, Liza Johnson. 

- Nogle kan være ekstra sårbare, hvis de i forvejen har eksempelvis angst, eller hvis man har glemt at tage sin adhd-medicin. Men det kan også være sådan noget som kærestesorger. Vi forventer en blanding af det hele, alle er velkommen.

Liza Johnson understreger, at der ikke er noget, der er for småt, og at selvom de hedder Psykiatrifonden, behøver problemet ikke at have noget med psykiatrien at gøre overhovedet. Det kan også være, at man bare har brug for en snak. Det var der ifølge Psykiatrifonden flere, der havde, i løbet af festivalens første musikdag.

Samarbejdet med Psykiatrifonden er indgået som en del af festivalens Soft Spot-koncept, som har til formål at øge trivsel og tryghed under festivalen. I alt er der tre Soft Spots, to i campingområdet og et til højre for Orange Scene, hvor man i musikdagene blandt andet finder Psykiatrifonden.

Selvom de tryghedsskabende tiltag ikke er nye, så har festivalen i år gjort en særlig indsats for at tydeliggøre, hvor man finder ikke kun de tre Soft Spots - men også de områder, de kalder for calm areas, der er visualiseret på festivalkortet som symboler, der ligner “pauseknapper”.

- Generelt er der mange forskellige måder at tage pauser på. Pauser fra lyd, fra alkohol, fra mennesker. Så vi kiggede på mange af vores symboler på kortet og tænkte, at det skal være lidt nemmere at navigere rundt i den ret store by, som festivalbyen jo er. Så vi har ændret flere af symbolerne, forklarer Mika Christoffersen, der er chef for deltagelse og diversitet på Roskilde Festival.

I de ni calm areas kan man trække sig fra festivalintensiteten og energiniveauet, og hele pause-konceptet er en del af en større populær tendens, mener Mika Christoffersen.

- Vi ser blandt andet, at der er rigtig meget nysgerrighed omkring alkoholfri varer og sobercurious-bevægelsen, så alkoholfri områder har vi meget naturligt også lavet flere af i år, fordi der er en efterspørgsel på det.

Sidste år var der et enkelt alkoholfrit området, der hed Zone Out, og i år har de udvidet med Rest & Reset-området ude i campingområdet M.

- Der er ikke nogen løftede pegefingre eller nogen, der står og siger i døren, at området er alkoholfrit. Men igen er det spørgsmål om, hvilken type pause, man har brug for? Og i de her områder indtager man så ikke alkohol. Det er tanken om, at man sagtens kan gøre noget andet også.

- Det kan være intenst at være foran Orange Scene, når der er mange mennesker. Så det her med, at man kan være i de intense rum, og så kan man bagefter finde et sted, hvor man lige kan trække vejret og tage en pause. Nogle går ned i Garden (haven bag Avalon), fordi de bare lige har brug for lidt græs, lidt træer og lidt fuglefløjt. Og nogen går helt ned til badesøen, fordi man skal bevæge sig fysisk, have en pause og lige være i sit eget hoved og reflektere lidt.

Roskilde Festival er kendt for at være en af de vilde festivaler. Er der slet ikke noget om, at Roskilde Festival bare ikke er for alle? Hvor går den grænse?

- Vi sammenligner det med, at hvis man er til badeferie, så skal man ikke være på skiferie. Hvis man ikke er til at være i en stor festivalby, så bliver det ikke sjovt uanset intensitetsniveau. Men man kan jo godt synes, at det er intens og mega fedt og overvældende og nice, samtidig med at man så lige har brug for at lade op igen.

- Ideen er, at hvis vi kan tilbyde flere forskellige måder at være på festival på, så er der flere, der kan trives, og så er man måske også lidt mindre udbrændt, når man kommer hjem. For det tænker jeg, at de fleste, der har været på en otte dage lang festival ved, at man er træt bagefter.

Hvis man derimod er til den mere intense festivaloplevelse, hvor man rider på endorfiner og orange følelser, så er der ingen grund til at bekymre sig om, at festivalen omdannes til en soveby. Langt fra. Der er stadig rig mulighed for at opsøge intensitet og sanseeksplosioner.

- Ligesom vi har High-Energy-koncerter mærket i programmet, så kan man opsøge det intense, hvis man er til det. Forskellen er bare, at vi nu også meget tydeligt har afmærket det rolige, hvis man er til det.