’Materialists’ bliver lanceret som en romantisk komedie, men det er faktisk forkert

Det er altid farligt at have store forventninger. Men det er nu engang fuldkommen umuligt ikke at have højtflyvende ambitioner på vegne af Celine Songs anden film, ’Materialists’, efter den originale og geniale debutfilm ’Past Lives’. Den blæste i 2023 filmelskere verden over omkuld med sin personlige, smukke og tankevækkende kærlighedsmosaik om skæbne, valg og udødelige forbindelser.

Og selvom ’Materialists’ ikke når helt op på siden af ’Past Lives’, er den et interessant twist på den traditionelle romantiske komedie, der sætter spørgsmålstegn ved moderne menneskers forhold og krav til dating og kærlighed. Og ikke mindst forholdet mellem kærlighed og cool cash.

I forbindelse med promoveringen af ’Past Lives’ udtalte Celine Song, at hun ikke havde lyst til at lave film, der minder for meget om hinanden, så den næste film fra hendes hånd ville blive noget helt andet.

Og det er ’Materialists’ da også. Og så alligevel ikke. For ligesom i ’Past Lives’ er der tale om en kvinde fanget mellem to mænd. Den ene er knyttet til hendes fortid, mens den anden måske er hendes fremtid. Hvis altså ikke, det var fordi, fortiden blev ved med at dukke op.

Men i modsætning til ’Past Lives’ handler ’Materialists’ ikke om universelle skæbneforbindelser, men om noget så prosaisk som moderne datingkultur og moderne menneskers udfordringer med at binde sig og for alvor at give slip på tanken om, at der muligvis findes noget bedre lige rundt om hjørnet.

Høje krav til kærlighed

Dakota Johnson spiller hovedrollen som Lucy, der arbejder som matchmaker i New York – byen, der myldrer med singler, der ikke kan finde hinanden. Måske fordi de er for kritiske? Lucy må i hvert fald konstant navigere nærmest absurde krav til økonomi, højde og udseende i øvrigt, mens hun diskret forsøger at få klienterne til at slække bare lidt på deres krav.

Lucy selv er single, uden planer om at finde den store kærlighed. Den har hun haft – og brændt sig på. Nej tak! Hvis hun skal have en mand, skal han være helt usædvanlig, hvilket vil sige usædvanligt rig. For Lucy har i virkeligheden præcis lige så høje og overfladiske krav til en kommende partner som sine klienter.

Han skal kunne sikre hende et godt liv med dyre restaurantbesøg, rejser og en lækker lejlighed. Alt det, hendes eks – en ludfattig, håbefuld skuespiller – ikke kunne.

Skæbnen (der var den igen!) vil selvfølgelig, at Lucy i løbet af en og samme uge både møder sin ekskæreste John, charmerende spillet af Chris Evans, som stadig kan vække følelser i hende. Og den på papiret helt perfekte, og ufatteligt rige, ungkarl Harry, spillet af allestedsnærværende og også evigt charmerende Pedro Pascal, der kan give hende alt det, hun drømmer om. Måske bortset fra sommerfugle i maven.

Hvem ved, hvad kærlighed er?

Skal hun satse på den romantiske kærlighed, selvom den ikke passer ind i hendes drømmeliv? Eller skal hun indgå ‘fornuftsægteskab’ med den virkeligt søde, pæne og hovedrige mand, der kan tilbyde hende det hele. Men som hun ikke er forelsket i.

Lidt af et luksusproblem, at skulle vælge mellem Chris Evans og Pedro Pascal. Men for Lucy er det et alvorligt dilemma, der kaster hende ud i en eksistentiel krise. Måske har hun, sin professionelle ekspertise til trods, slet ikke forstået, hvad kærlighed egentlig er?

’Materialists’ bliver lanceret som en romantisk komedie, men det er faktisk forkert. Jo, den er da sjov flere steder. Mange steder, faktisk. Særligt på grund af Celine Songs ofte ganske skarpe og observante replikker. Men faktisk er den mere tankevækkende og sørgmunter.

Et livtag med moderne menneskers kamp for kærligheden. Fortalt med et nysgerrigt og engageret – om end til tider også undrende – blik.

For det er tydeligt, at Celine Song ikke mener, at de materielle og overfladiske goder: Penge, skønhed, luksus, er særligt afgørende for det gode liv. Men hun accepterer også, at det måske kan være det. For nogle.

Kærligheden er noget rod

Det, der især interesserer hende, er tilsyneladende, den måde datingkulturen får moderne mennesker til at betragte dating som en shoppingtur, hvor man med en liste i hånden kan gå på opdagelse i stativerne. Mens de glemmer, at alle de andre i storcenteret har de samme lister, som de også selv skal leve op til. Hvilket gør det temmelig svært at finde det rette match!

For kærligheden opererer ikke med hverken indkøbs- eller facitlister. For langt de fleste er kærligheden også både overraskende, rodet, kaotisk, fuld af kompromiser, rå følelser, sårede følelser, irrationelle følelser. Ulogisk og til tider med skrækkeligt dårlig timing. Men også vidunderligt smuk, hvis man tør at lukke den ind. Hvilket ikke særligt mange af Lucys klienter tør.

“Tør du?” synes Celine Song at spørge sit publikum. “Tør du?”

Hvad vil den egentlig?

’Materialists’ er en klog film. En nysgerrig film. Til tider også en både sjov og rørende film. Men også en lidt forvirrende film, fordi den vil rigtig meget på en gang. Er Celine Songs ærinde at udstille den moderne datingverden for dens overfladiskhed? Er det at fortælle os søgende, at vi har fat i den forkerte ende? Eller er det en oprigtig undersøgelse af kærlighedens væsen og den menneskelige længsel efter at høre til. Vil den først og fremmest være en komedie? Eller alvorlig? Måske er den i sidste ende bare lidt af det hele.

For Celine Song vil først og fremmest have dig til selv at mærke efter, hvad det er, du længes efter. Inderst inde.

Undervejs kan man så læne sig tilbage og nyde den gnistrende gode kemi mellem trekløveret i hovedrollerne. Det er tydeligt, at de alle tre har haft det sjovt med at være med. Ikke mindst Dakota Johnson, der tidligere har virket lidt anonym i de roller, hun er blevet tildelt, men her virkelig kommer til sin ret som Lucy med det store dilemma.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.