DIY
4. juli 2025

Sådan laver du en blomstrende farvefest på bordet

Pynter du op med blomster i friske farver, er det nemt at skabe en festlig stemning til sommerens sammenkomster. Gå efter komplementær- og pangfarver, der giver kontrast og fremhæver det kulørte udtryk.
Af: Lene Samsø
En håndfuld pink og koralrøde pæoner.

En håndfuld pink og koralrøde pæoner.

Foto: Lene Samsø

En håndfuld pink og koralrøde pæoner i en vintagekande skal nok tiltrække sig opmærksomhed. Pluk dem, mens de stadig er i knop, men næsten ved at åbne sig. Giv stilkene et skråt snit med en skarp kniv og fjern bladene nederst på stænglerne, inden du sætter dem i vand.

En håndfuld pink og koralrøde pæoner i en vintagekande

En håndfuld pink og koralrøde pæoner i en vintagekande

Foto: Lene Samsø

Der er fuld knald på farvepaletten med komplementærfarverne orange og blå, som giver et spændende spil i sommerkransen. Lav små buketter af kornblomst, saflortidsel, hortensia, løvefod og asters, og bind dem taglagt og tæt på en metalring. Lad nogle af blomsterne stritte lidt tilfældigt.

Der er fuld knald på farvepaletten med komplementærfarverne orange og blå.

Der er fuld knald på farvepaletten med komplementærfarverne orange og blå.

Alsidig krans

Brug blomsterkransen som dekoration på sommerbordet, som hattebånd eller en sød krans i håret til sommerfest eller sankthans. Hvis du binder kransen i forvejen, kan den holde sig frisk på en tallerken med lidt vand.

Blå lupiner giver bordbuketten dynamik. Prøv at finde dem i grøftekanter langs landevejene, hvis du ikke har dem i haven. Giv dem et frækt modspil med orange blomster, f.eks. gerbera og pink studenternellike. Bind skvalderkål, vild kørvel, græsser og ranker fra en klatreplante med, det giver buketten et vildt udtryk.

Prøv at finde dem i grøftekanter langs landevejene, hvis du ikke har dem i haven.

Prøv at finde dem i grøftekanter langs landevejene, hvis du ikke har dem i haven.

Foto: Lene Samsø

Skal du have gæster, så dæk et festligt bord med minibuketter i regnbuens farver. Klip løs af havens blomster og miks dem tilfældigt i små glasvaser. Vi brugte bl.a. skovvalmue, forglemmigej, studenter­nellike, pelargonie, havestedmoder, hornviol og jordbærblade. Til sidst dryssede vi rododen­dronblomster direkte på dugen.

Klip løs af havens blomster og miks dem tilfældigt i små glasvaser.

Klip løs af havens blomster og miks dem tilfældigt i små glasvaser.

Foto: Lene Samsø

Den høje buket har masser af power i sit udtryk med de runde, lyse prydløg i selskab med pangfarver fra pink gerbera, orange fuglemælk og lysegule morgenfruer. Bland asters, dildkrone, fladaks og korn med i buketten for lethed og kontrast.

Den høje buket har masser af power i sit udtryk.

Den høje buket har masser af power i sit udtryk.

Foto: Lene Samsø

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 24/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.