Line og Stine blev håndplukket af Jussi Adler-Olsen: "Vores liv blev forandret”

Året er 2011, og Københavns Byret er fyldt. Den mand, der i folkemunde har fået tilnavnet ”Amagermanden”, skal for retten. Siden vil han blive dømt skyldig i to drab og syv voldtægter, og en lang række journalister dækker retssagen intensivt. To af dem er Stine Bolther og Line Holm.

Stine er der dels for at lave tv for Kanal5 – dels fordi hun skal skrive en biografi om daværende drabschef Ove Dahl. Line er til gengæld interesseret i DNA-bevisers indtog i kriminalsager. Hun er journalist på Berlingske, og ligesom Stine følger hun retssagen tæt.

Stine: – Jeg kunne godt lide Line! Vi købte kaffe til hinanden og delte noter løbende.

Line: – Men altså, vi kendte jo ikke hinanden specielt godt, for vi var i to forskellige hjørner af journalistikken. Derfor tænkte jeg også, da Stine siden spurgte mig, om vi skulle lave en krimi sammen: ”Hvem er du egentlig? Kan vi finde ud af det her sammen?”. Det var et sats for os begge.

Der skulle da også gå hele syv år, før Stine ringede til Line med sin idé om at lave en fælles krimi. Hun havde tidligere skrevet én krimi selv samt en række biografier, og nu havde hun sammen med sit forlag fået den idé at lave en krimi med en anden kvinde.

– Jeg tænkte, vi kunne noget forskelligt. Og så sagde Line med det samme et stort ”nej tak”, fortæller Stine med et grin, og Line fortsætter:

– Min søn var på det tidspunkt under to år, og jeg var kun lige kommet tilbage fra barsel til mit job, hvor jeg havde sagt ja til at komme ind i gravergruppen. Jeg syntes simpelthen ikke, jeg kunne tillade mig at gå fra det. Derudover havde jeg også alle mulige andre faglige overvejelser: Hvad med min journalistiske troværdighed? Kan avislæserne finde ud af, hvis jeg pludselig begynder at skrive fiktion? Og hvad nu, hvis det bliver noget hø?

Men Stine holdt fast.

– Jeg sagde bare: ”Den er god med dig, Line! Jeg tager ikke nej for et nej”. Og så kom hun med til et møde alligevel. Vi plejer at sige, at vi gik derfra med en underskrevet kontrakt.

Line: – Jeg lod mig lidt overtale til det, for pludselig kunne jeg også se, at det måske ville være meget smart med noget orlov. Det viste sig jo så, at det ikke var så meget ”fri” som knokleri! Der gik noget tid, før vi faktisk satte os og skrev. Men derfra gik det over stok og sten. Den første krimi udkom i 2020, og det gik da meget godt.

Halvt tomt eller halvt fyldt?

Man skal ikke have været i rum særlig længe med Line og Stine, før man forstår, at de er meget forskellige. ”Den lyshårede og den mørkhårede”, joker Stine, men hårfarven er selvfølgelig ikke den eneste forskel, der er på de to.

– Line ser nogle gange glasset halvt tomt, og så siger jeg: Hold nu op! Der er da en ordentlig slurk tilbage i det glas, fortæller Stine, og Line supplerer:

– Vi er også gået hver sin vej i journalistbranchen. Stine har været ovre i det mere farverige, og jeg har været i den lidt mere tørre ende med graverjournalistik og store, seriøse baggrundsartikler.