Groft sagt er et stilleben lidt nips og vaser sat sammen. Men selv om det lyder simpelt, er det ikke altid så nemt at få det til at se lækkert ud.
Derfor giver vi dig her seks konkrete tip, der gør det lidt nemmere at mestre den stille kunst.
Samlet
Vil du lave et stilleben på et større bord, kan det være en god idé at stille dine ting på en bakke eller en plade. Det giver en afgrænset flade, så dit stilleben ser mere samlet og ordentlig ud. Du kan også gøre som her og samle de fleste ting på pladen, men lade én stå ved siden af for et lidt mere tilfældigt udtryk.
Marmorplade fra MarmoMarmo, lysestage fra Søstrene Grene, sukkerskål og kop fra Sakura, glas fra Bright August March og fiskefad fra Shop Dora.
Foto: Rikke Westesen
Et stilleben
Opstillinger af brugsgenstande er et af de mest populære motiver inden for kunstens verden. Derfor er ”stilleben” også en betegnelse for en malerteknik og stilart, som især Vilhelm Lundstrøm er kendt for herhjemme.
Variation
Glas, stål, keramik, flet og sten. Du kan gøre dit stilleben meget mere interessant og levende ved at blande flere forskellige materialer i din opstilling.
Bonbonniere fra Helle Mardahl, æske i stål fra Shop Dora, halvmåne i sten fra Ferm Living, fletlampe fra Boho Habits og lampeskærm fra Stilleben. Vægtæppet er vintage.
Foto: Rikke Westesen
Ulighed
Den letteste vej til et smukt stilleben er et ulige antal. To eller fire ting sammen er svært at få til at spille, fordi objekterne nemt kommer til at stå i par, men med tre eller fem ting syner klyngen mere sammenflettet og harmonisk.
Skål fra Finders Keepers, lysestage fra Shop Dora og lyseslukker i messing fra Skultuna. Vasen er vintage fra Tyskland, og kanden er et loppefund. Billedet på væggen er af Matilde Friese.
Foto: Rikke Westesen
Niveauforskel
... er helt afgørende, hvis du vil lave et harmonisk stilleben. Derfor skal du sørge for, at de ting, du sætter sammen, har forskellige højder. Har du flere objekter i sammen størrelse, kan du lave et plateau af bøger og stille nogle af tingene på for på den måde alligevel at lave niveauforskel i dit stilleben.
Blikfang
Det er de små detaljer, der gør forskellen. Gule citroner i en skål eller friske krydderurter i potte er nogle gange det eneste, du behøver, for at forvandle et praktisk hjørne i køkkenet til et fint stilleben.
Kaffemaskine fra Sjöstrand, kopper fra Sakura, hvidt fad fra Shop Dora, skærebræt fra Ro Collection, lavaplade fra File Under Pop og æggebakke fra Artilleriet. Billedet på væggen, der forestiller et stilleben, er et vintage litografi.
Foto: Rikke Westesen
Grupper
Et stilleben behøver ikke bestå af vaser, lysestager og andet nips. Du kan også lave et stilleben ved at gruppere mere praktiske ting som f.eks. dine skønhedsprodukter på badeværelset. Stil de flotteste frem i en klynge, tilføj en skål med smykker og en flot børste, og gem så de mindre pæne plastflasker væk i skabet.
Platte i stål og børste fra Shop Dora, smykker fra Stine A og tapet af William Morris.
Foto: Rikke Westesen
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Se også
Familieliv
Rosa skruer ned for arbejdet: "Det er med vilje"