Du er træt, sulten og udmattet efter en dag på stranden. I stedet for at bruge tid på at spørge om tips til, hvor du bør spise dit aftensmåltid, går du ind på den første og bedste restaurant langs strandpromenaden. Du bestiller mad, som viser sig ikke at være af helt så høj kvalitet, som prisen indikerede.
Dette kunne kaldes en klassisk turistfælde: restauranter der ligger på en gade, hvor mange turister færdes og sætter priserne derefter.
Og der er egentlig ikke noget galt med det, restauranterne skal også kunne løbe rundt. Men hvis du er ude efter at spise autentisk mad, som lokalbefolkningen sætter pris på, vil du måske genoverveje.
1. Bevæg dig væk fra masserne
Tim og Finn, som driver en rejseblog og udgiver videoer fra deres eventyr på Youtube, har delt flere brugbare tips, når det kommer til mad på ferien.
Midt i mylderet på ethvert turiststed er priserne flere gange højere end i resten af byen. Ved at bevæge sig et par kvarterer væk fra de primære turistgader kan du spare penge på mad og drikke.
"En bonus er, at maden har tendens til at være bedre, jo længere væk du er fra de største turistattraktioner," skriver de på deres blog.
2. Dyrere mad er sjældent bedre
Dette er en fortsættelse af det foregående tip om mad. En god retningslinje at følge, når man er i udlandet er: Spis hvor lokalbefolkningen spiser.
Ved at finde restauranter og barer som lokalbefolkningen kan lide, kan du undgå de værste turistfælder.
3. Flere valgmuligheder er heller ikke bedre
En større menu betyder ikke bedre mad. Bare fordi der er 20 forskellige retter at vælge imellem, betyder det ikke, at restauranten har højere kvalitet end en med kun tre valgmuligheder.
- Mange overprisede restauranter som udnytter turister, særligt i Sydøstasien, ser ud til at tilbyde en lige så stor menu som Cheesecake Factory. Det betyder sandsynligvis, at de opbevarer en masse mad i frysere og køleskabe. Gadeboder og små restauranter er mere tilbøjelige til at have få valgmuligheder og frisk mad hver dag, fortæller parret.
Denne artikel blev først bragt hos femina.se, som også er en del af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.