
Børnehaven ringede til Kamilla, da hendes datter kom til skade. Da hun kørte fra sit arbejde for at hente hende, undrede hun sig

Foto: Privat
Kamilla og hendes mand, Lasse har altid delt opgaverne og ansvaret omkring deres børn ligeligt i mellem sig. Derfor har de også valgt dele barslen med deres første barn, datteren på fire år, og de gør det samme med deres yngste, sønnen på ni måneder.
Kamillas mand har derfor de sidste par måneder været på barsel med lillebror. Det er også ham, der oftest afleverer og henter datteren i børnehaven, og derfor står han også anført som primær kontaktperson.
- Det har han gjort stort set hele min graviditet, fordi jeg både havde graviditetsmigræne og bækkenløsning, og da jeg ammede efterfølgende, gav det mening, at han fortsatte med det. Sådan er det også i dag, hvor jeg er tilbage på arbejde indtil vi begge er tilbage på arbejde, og vi igen skiftes.
Men for nylig fik hun et opkald, hvor hun blev mindet om, at det tilsyneladende alligevel er hende, der bliver opfattet som den primære forældre.
- Min datter kom til skade og blødte fra munden. Det var ikke alvorligt, men pædagogerne opfordrede stadig til, at vi hentede hende, fortæller Kamilla.
Hun havde egentlig planlagt at tage et par timer ekstra på arbejdet, da hendes mand også i dag stod til at hente, men hun fik pakket sammen og satte sig i bilen for at køre hen til børnehaven.
- Jeg sagde, at jeg selvfølgelig kom med det samme. Min datters velvære kommer jo først. Det var først, da jeg sad der i bilen, at jeg tænkte, at det da egentlig var lidt sjovt, at det var mig, de ringede til, når det faktisk var min mand, der afleverede om morgenen og i øvrigt også stod på Aula til at hente.
Automatpiloten slår til
Cecilie Nørgaard er uddannelses- og kønssociolog og arbejder blandt andet med at hjælpe institutioner til at tænke ud over de traditionelle kønsopfattelser og skabe større mangfoldighed. Hun har ofte hørt om lignende oplevelser som den, Kamilla har haft.
- Det er et meget godt eksempel på, hvordan kønsstereotyperne lever i bedste velgående. Det er rigtig svært at få bugt med. Men det er også et eksempel på, at de fleste af os er biased. Den enkelte pædagog tænker ganske enkelt ikke over det, men ringer bare til moren, fordi det er det, man plejer.
Vil du læse videre?
Få adgang til artiklen med femina+, og få fuld adgang til stærke perspektiver og inspirerende indhold - for kvinder med noget på hjerte.
Vælg dit abonnementAllerede medlem?
Læs mere om: