Solens stråler kan som bekendt være meget skadelige - også for vores øjne.
Derfor er det vigtigt at beskytte dem mod UV-stråling, og det kan du gøre med hjælp fra et par gode solbriller.
Men det er ikke ligegyldigt, hvilke du vælger. Det slår forskere fast i et studie, skriver Videnskab.dk.
Forskerne anbefaler helt konkret, at man vælger solbriller, der har UV400-beskyttelse, og de advarer mod at bruge nogle, der ikke lever op til dette.
For solbriller med en lav UV-beskyttelse, helt præcist mindre end 86 procent, kan faktisk medføre, at øjet udsættes for mere stråling, end hvis man slet ingen briller havde på.
Har du briller på, der trods alt hjælper mod det stærke sollys, så du ikke behøver at knibe øjnene sammen, vil du faktisk få mere UV-stråling ind i øjnene, end hvis du ingen briller havde på og bare kneb øjnene sammen.
Skal du ud at finde et par gode solbriller til sommeren, anbefales det, at du går efter EU's CE-mærkning og UV400.
Og lad dig ikke narre af prisen, for UV-beskyttelsen i et par billige briller kan stadig være god.
Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.