
’EJ EJ EJ!’: Ugens roseceremoni skaber store uenigheder, og vi har breaking news på sladderfronten

Foto: Kristina Pedersen
- Vi har sagt det hver gang, men den her gang mener vi det: Der er så meget, vi skal nå at tale om.
Sådan indleder Thomas Balslev ugens episode af podcasten ’EJ EJ EJ!’, som samler op på denne sæsons mest dramatiske uge hidtil.
Endelig sker der noget i det romantiske paradis. Der bliver kysset for første gang hos både Emma og Mai, og det ser værterne selvfølgelig nærmere på. Derudover kommer bollenøglen i spil, og så sker der noget fuldstændig uhørt, da Husbåds-Nikolaj vælger at returnere en rose til Emma til ugens roseceremoni.
Dét er de to værter meget splittede over. Faktisk flyver anklagerne gennem luften.

Uge 5: Ugens roseceremoni skaber store uenigheder
EJ EJ EJ! | 36 min
- Jeg er rasende, siger Signe Larsen, der mener, han ydmyger Emma foran alle.
- Jeg er på Nikolajs side, mener Thomas Balslev.
Diskussionen koger, og bølgerne går højt i studiet, hvor der dog hersker enighed om, at det endelig er blevet ægte slutrunde-spændende i ’Bachelorette’.

Signe Larsen har som sædvanligt kulegravet internettet og fundet informationer, der bekræfter sidste uges rygter om Mai og Nikolajs relation.
Faktisk er der tale om breaking news fra den selvudnævnte Cavling-nominerede vært.
Derfor ender hun også med at låse sig fast på, hvem hun tror, der løber med de sidste roser i år.
Til slut må værterne en tur i VAR-vognen, fordi der igen opstår uenigheder over røde kort og spillets generelle regler. Dog bliver der også givet et klokkeklart gult kort, og ugens fidusbamse går til en deltager, værterne tidligere har været temmelig utilfredse med.
Lyt til ‘EJ EJ EJ!’ nu og hver fredag for at finde ud af, hvem der får advarsler, hvem der får roser, og hvem værterne giver en fidusbamse efter den seneste uge i ’Bachelorette’. Du finder podcasten her eller der, hvor du lytter til dine podcasts.
Værter: Signe Larsen & Thomas Balslev
Producer: Andreas Skøtt Lenstrup
Redaktør: Cecilie Wortziger
Podcasten er produceret af Heartbeats.
Udvalgt indhold

Sådan fik Astrid bedre søvn: "Havde jeg kendt til effekten, ville jeg være begyndt tidligere"

Som ung var Mille Lehfeldt ikke bevidst om, hvad det betød at gå i sine forældres fodspor. Men det ændrede en kommentar på
