
Politikere vil gøre danske bøger billigere, men der er et åbenlyst problem

Foto: Gülfer ERGİN on Unsplash
Danmark er indehaver af en kedelig verdensrekord: Vi har verdens højeste moms på bøger.
Danmark er det eneste land i EU, hvor salg af bøger er omfattet af landets fulde standardmomssats, som ligger på 25 procent. I øvrige lande i EU er bogmomsen nedsat eller fjernet helt.
Det er altså dyrt at købe bøger i Danmark, og det mener forfatter Thomas Rydahl er på tide at ændre på. Han har derfor fremsat et borgerforslag, der vil afskaffe momsen på bøger.
– Målet er at starte vigtige samtaler om litteraturens betydning for os som samfund. Og i sidste ende at bekæmpe læsekrisen og give alle danskere – herunder især børn og unge – bedre adgang til fordybelse og dannelse, fortæller han om borgerforslaget, der i skrivende stund har lidt over 3.000 underskrifter.
Borgerforslaget har også mødt støtte med fra Boghandlerforeningen, Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og det kommer kort tid efter, en arbejdsgruppe nedsat af kulturminister Jakob Engel-Schmidt netop har anbefalet momsfritagelse på danske bøger.
Arbejdsgruppen, der overvejende består af forfattere og øvrige repræsentanter fra bogbranchen, udkom i sidste måned med 64 siders anbefalinger til at løse de udfordringer, dansk litteratur står overfor i dag – herunder den såkaldte “læsekrise” blandt børn og unge og presset fra internationale streamingtjenester. Afskaffelsen af moms på danske bøger estimeres at ville koste staten omkring 270 millioner kroner.
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt er positivt stemt overfor anbefalingerne, herunder momsfritagelsen, men mener ikke, at der er nogle “hurtige løsninger”.
– Jeg synes, at arbejdsgruppens rapport er et godt afsæt, fortæller han i en pressemeddelelse fra Kulturministeriet.
– Det hele kan ikke løses med flere penge. At forbedre vilkårene for dansk litteratur og læsning vil frem for alt kræve samarbejde mellem både branchen, staten, kommuner, skoler, pædagoger, lærere og forældre, udtaler han.
Pengene mangler
Hos Venstre er kulturordfører Kim Valentin positivt stemt overfor borgerforslaget og så gerne, at bogmomsen blev sænket. Der er dog et ret forudsigeligt problem: Pengene mangler.
– Alle pengene på kulturområdet er brugt. Jeg har ikke et bud på, hvor pengene skal findes. Det ser ikke ud, som om vi får tilført flere midler i år. Kan vi finde 270 millioner? Det er en opgave til finansloven, fortæller han.
Danmark har den højeste bogmoms i verden. Er det noget, vi skal være stolte af?
– Sådan synes jeg ikke, man kan formulere det. Vi har den højeste moms i verden på rigtig mange områder. Det er ikke et spørgsmål om at være stolt eller ej, sådan er det bare blevet, og vi vil gerne have den fjernet.
Dansk Folkepartis kulturordfører Pia Kjærsgaard ser også gerne, at bøger bliver billigere.
– Det er en sympatisk idé at afskaffe moms på danske bøger, siger hun og fortsætter:
– Danmark har et lille bogmarked, og der er for få, der køber – og læser – bøger. Jeg tror, der er en bred opfattelse i folketinget af, bøger er for dyre. Men som altid er det et spørgsmål om finansiering. Og et flertal for en finansiering er en forudsætning for at afskaffe momsen, siger hun.
Begge partier udtrykker et ønske om, at især unge genfinder lysten til at læse. Det er da heller ikke et urealistisk mål. En undersøgelse fra Dansk Erhverv fra november 2024 viser, at knap hver fjerde dansker ville køber flere bøger, hvis prisen faldt med 20 procent. Det gør sig særligt gældende for unge i alderen 18-29 år.
Undersøgelsen viser yderligere, at prisen er den næstvigtigste faktor, når danskere køber fysiske bøger. Den vigtigste faktor for de fleste er genren.
Borgerforslaget skal nå 50.000 støtter inden den 23. september 2025, før Folketinget skal tage stilling til det – så der er lidt vej endnu.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Sådan fik Astrid bedre søvn: "Havde jeg kendt til effekten, ville jeg være begyndt tidligere"

Som ung var Mille Lehfeldt ikke bevidst om, hvad det betød at gå i sine forældres fodspor. Men det ændrede en kommentar på
