Se, lyt & oplev
11. juni 2025

Måske vil mænd bare gerne forlades, spille PlayStation og onanere hver anden uge

Mange mænd kunne godt stramme sig lidt an og tage mere ansvar i deres parforhold. Faren er i hvert fald, at deres kærester ender med at forlade dem. Og måske er det det, mænd drømmer om, lyder det fra skaberne bag satireserien ’Kampen for tilværelsen’.
Af: Thomas Balslev
Jannik Dahl Pedersen og Rasmus Skaarup Johansen

Foto: Kristina Pedersen

– Måske er du sapioseksuel, siger den ene mand.

– Hvad er det?, siger den anden mand.

– Når man tænder på andres intellekt, forklarer den første.

– Hvad er man, hvis man bare tænder på at ligge på sofaen, spise is, scrolle og se fjernsyn?

Tjah, måske er man bare en helt almindelig blød og nogle-og-tredive-årig mand i et heteroseksuelt parforhold anno 2025.

Samtalen her er en lille bid af webkomedie-serien ’Kampen for tilværelsen’, der lige nu kan ses på Instagram. Den handler om de ting, den bløde mand går og tumler med i sit skidehamrende ligestillede parforhold, hvor emner som the mental load og patriarkatet lige pludselig begyndte at fylde mere og mere.

Der udkommer nye afsnit hver uge, og selvom de er ganske korte, er de ganske præcise gengivelser af, hvad der kunne foregå i mange små hjem, hvor kvinderne bliver mere og mere styrende, mens mændene bare bliver usikre og konfliktsky.

Mændene bag serien hedder Jannik Dahl Pedersen og Rasmus Skaarup Johansen, og de er sjovt nok selv to blødhudede mænd på 36 år og 37 år. I serien, der nu kører på anden sæson, spiller de selv mændene, og de drager stor inspiration fra deres egne liv.

– Det er alt sammen noget, vi har prøvet rigtigt. Mange af vores sketches er baseret på samtaler, vi har haft, som er blevet skrevet ned, forklarer Jannik Dahl Pedersen.

Jannik Dahl Pedersen og Rasmus Skaarup Johansen er godt klar over, at samtalen om mænd og kvinder hurtigt bliver meget generaliserende, og at man derfor må forsøge at tage hinandens ord med en vis mængde forbehold – alle er selvsagt forskellige.

Alligevel har de to joviale herrer gjort sig nogle erfaringer, som de mener er temmelig typiske. Og ikke mindst værd at grine ad.

– Humoren er jo den medicin, som man får livets barskheder til at glide ned med. Det er det absurde og ironiske, som gør situationerne tålelige og gør, at man kan komme igennem dem, forklarer Rasmus Skaarup Johansen.

Mange mænd og kvinder har allerede skrevet til dem og fortalt, at de genkender ting fra deres eget liv i deres serie. Den store forskel er bare, at mændene ofte skriver, at de ikke har turdet tale højt om tingene.

De dovne mænd

Generelt synes de to serie-skabere ikke, at det er særlig svært at være en heteroseksuel mand i et parforhold. Men derfor kan det jo godt føles lidt hårdt engang i mellem, når ligestillingsbølgen skyller indover dig med krav og store spørgsmål til din rolle som mand i dag.

– Vi prøver på at sige, at det er mændene, der er åndssvage, fordi de er sygt dovne. De synes selv, alting er uoverskueligt. Men der er mange ting, de kunne løse, hvis de bare gad tage lidt ansvar, siger Jannik Dahl Pedersen.

Han mener blandt andet, at mange mænd prøver at slippe for helt almindelige opgaver i deres parforhold og familier, når der skal planlægges børnefødselsdage og købes nye sko til børnene.

– Hvis der er nogle mænd, der siger, at debatten om mental load ikke er rigtig, så er det nogen, der lyver. For det er 100 procent rigtigt, at mænd prøver at slippe for opgaver, hvis de har muligheden for det, siger han med henvisning til en konkret sketch, hvor Rasmus Skaarup Johansens kæreste bliver sur over, at han ikke kan huske deres barns skostørrelse.

– Jeg kan godt forstå, at kvinder er trætte af mange mænd, siger han.

Men er det ikke ligegyldigt at gå og huske på, hvilken skostørrelsen ens børn har? Man tjekker vel bare, når man skal bruge det – eller hvad?

Jo, det kan måske godt sige. Men jeg hørte også en historie om en mand, som sagde til lægen, at deres barn vejede 20 kilo, og så havde de fået noget medicin, men det vejede så kun 8 kilo, og så bliver det jo pludselig et problem, siger Jannik Dahl Pedersen.

https://imgix.femina.dk/2025-06-10/kampen-om-tilvaerelsen-3-683x1024.jpg

Foto: Kristina Pedersen

Ifølge Rasmus Skaarup Johansen handler det også om, at ligestillingsbølgen faktisk har haft en sideeffekt hos mændene, der nu har fået større mulighed for at glide i baggrunden i deres parforhold.

– Vi så en generel tendens til, at der var rigtig mange mænd, der så den her feminisme-ligestillingsbølge som en kæmpe redning. De var sådan, ’jo mere blød og jo mere ligestillingsparat, man er, jo mere ansvar mister man.’ Og så kan man slippe rattet i parforholdet, fordi man siger, ’jamen du skal selvfølgelig have plads’ til sin partner, siger Rasmus Skaarup Johansen.

Undervejs i de to filmskaberes arbejdsproces blev de klar over, at de ofte gentog en bestemt sætning igen og igen.

– Det virker som om, kvinderne tænker og planlægger for meget, og mændene tænker for lidt, siger Rasmus Skaarup Johansen.

Det åbenlyse problem er mændene, men det betyder ikke, at deres overtænkende kvinder ikke også kunne lære noget af deres mandlige modpart.

– Vi skal have dem til at mødes på midten, forklarer Jannik Dahl Pedersen.

– Problemet er bare, at mændene står ude på kanten og kigger ind på ligestillingskampen. De leder stadig efter en funktion i forholdet, og tænker ’hvor er min plads, når vi begge skal det samme på samme tid?’

Mændene er i fare

Selvom Jannik Dahl Pedersen og Rasmus Skaarup Johansen laver sjov med det moderne parforholds genvordigheder i deres serie, ligger der en alvor og lurer nedenunder. Dybest set vil de gerne fortælle mænd og kvinder, at de ikke er alene med deres småskænderier og usikkerheder om, hvordan det er at være mand og kvinde i 30’erne i dag.

Men særligt mændene lever med en større risiko, mener de.

– Faren er jo – helt nede for enden – at de her mænd bliver forladt, når deres kærester har fået de børn, de ville have. Fordi de her mænd i virkeligheden ikke bidrager med noget, siger Jannik Dahl Pedersen.

Rasmus Skaarup Johansen supplerer:

– Hvis mænd ikke lærer at snakke om deres følelser overfor deres partner og lærer at gå til lægen, så bliver de på et tidspunkt slået ihjel og smidt af bussen af evolutionen. Så er det bare kvinderne, der kører bussen, fordi der ikke er brug for nogle mænd.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik lever markant flere mænd alene i dag, end de gjorde for 35 år siden. Faktisk har mændene i den periode overhalet kvinderne.

– Og det kan jo også være, det er det, vi gerne vil. Forlades. Så vi har et barn hver anden uge, og så kan vi spille PlayStation og onanere i den anden uge. Det er jo meget fedt, siger Rasmus Skaarup Johansen.

Tror I virkelig det?

– Det er jo meget generaliserende. Vi ved jo også, at mænds sundhed er meget dårligere, når de lever alene, og det er selvfølgelig noget lort, siger Jannik Dahl Pedersen.

Men mange mænd vil gerne kende svarene på forhånd, mener de. De vil gerne have en brugsanvisning, der kan vise, hvordan man skal gøre, og derfor bliver det en udfordring, når alting er oppe i luften.

– Vi lever jo i en sjov tid. Det er spændende, fordi der er så mange opbrud i forhold til de her rollemønstre. Vi kan ikke spejle os i vores forældre længere, og vi kan heller ikke spejle os i de generationer, der er yngre end os, så vi skal selv finde på det, forklarer Rasmus Skaarup Johansen.

– Omvendt har kvinderne fået formuleret et projekt mere tydeligt de senere år, og mændene står mere og leder efter et sted, hvor de må placere deres æbler. Kan jeg lægge dem i den her kurv? Nå, den er taget! Men jeg er faktisk ved at tabe dem, så hjælp mig lige lidt.

Alle boller bare

Overordnet set er både Jannik Dahl Pedersen og Rasmus Skaarup Johansen glade for, at der sker noget med manderollen i disse år. Den bløde mands fremgang er en god ting, hvis man holder ham op imod den mere klassiske machomand, der er så besat af styrke, at han ikke vil vise svaghed.

Alligevel skal den bløde mand passe på, at han ikke bliver så konfliktsky overfor sin partner, at han glemmer, at han faktisk er en mand.

– De her bløde mænd, som vi spiller i serien, bliver så konfliktsky og usikre, at de ikke gider bolle med deres kærester længere. Det er nemmere bare at ordne det selv, fordi det er så besværligt, at hun også skal komme, og så orker de slet ikke at komme i gang, siger Jannik Dahl Pedersen.

I medierne kan man imidlertid godt sidde tilbage med en lidt underlig fornemmelse som mand, når man læser historier om MeToo-mænd, der nærmest ikke kan gå på arbejde uden at bage på en eller anden praktikant, mener Jannik Dahl Pedersen.

– Så sidder man selv derhjemme og tænker, hvad fanden er der galt med mig? Jeg gider jo slet ikke bolle hele tiden.

– Jeg falder også bare i søvn, når jeg har puttet, siger Rasmus Skaarup Johansen.

– Men man bliver præsenteret for en virkelighed i medierne med, at alle bare boller hele tiden. Og selvom man burde tænke ’godt jeg ikke er sådan’, så er der alligevel en sammenligning med de der maskuline mænd, som gør, at man ikke føler sig særlig meget som en mand selv, når man ligger i sofaen og ser ’The Last of Us’ og spiser is.

Mangler der nogle bedre mandlige forbilleder?

-Ja. Måske er det derfor, der er så mange, der ser på Frank Erichsen på DR og tænker jeg vil også have en bondegård og dyrke min egen mad, selvom man overhovedet ikke har kompetencerne til det. Man er så desperat efter at finde en løsning, at man tænker, dét ville være én god idé.

Hvis det ikke er løsningen på den bløde og dovne mands problemer, hvad er så?

– Vi øver os i at sige vores usikkerheder højt, så man kan høre, hvor skøre de tit er, siger Jannik Dahl Pedersen.

– Min opfordring er også, at man skal sætte sig mere ind i ting i parforholdet. Tag ansvar. Gå i gang i stedet for bare at vente på, hvad der sker ovre hos kvinderne. Og vær lidt mindre bange for konflikterne.

Således opmuntret, kan man jo passende starte med at klikke ind på ’Kampen for tilværelsen’ og se, hvor galt det hele kan gå.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.