Underholdning
6. juni 2025

Emma afslører: Victor Emil var helt anderledes uden for kameraerne

Mens seerne måske ikke forstår, at Emma Sofie Nielsen giver både dates, roser og alenetid til Victor Emil, så bacheloretten en helt anden side af ham, når kameraerne er slukkede.
Af: Benedikte Brix
Bachelorette

Foto: TV 2

En stirren ud i horisonten. En oplæsning om livets udløbsdato. Og korslagte arme i poolen.

Hvis der er en gnist mellem Victor Emil og de to bachelorettes, så er den svær at se med det blotte seerøje. Alligevel formår den blåøjede blonde mand at indkassere den ene rose, date og alenetid efter den anden.

Nu forklarer Emma, hvorfor hun tager en fyr med videre, som hun konstant brokker sig over til kameraet, fordi han ikke giver noget af sig selv.

https://imgix.femina.dk/2025-06-06/Skaermbillede-2025-06-02-150003.png

Foto: TV 2

- Det er sjovt, for det er den måde, det hele er klippet på, og der er meget, man ikke ser, begynder bacheloretten, da hun ringes op for at høre, hvorfor Victor Emil får så mange chancer.

- Victor Emil og jeg har haft nogle gode snakke, og han har været god til at tage fat i mig til mingles og følge op på dates og de ting, jeg har været utilfreds med. Jeg har mærket en romantisk interesse, helt sikkert - der har været blikke og øjenkontakt, forsikrer Emma.

Det meste flirteri er dog foregået uden for kameraerne, afslører hun.

Det er derfor, seerne ikke ser al den interesse, som hun selv brokker sig over at mangle.

Slukkede kameraerne

Ifølge hende var Victor Emil nemlig meget genert, når han blev filmet.

- Der er en fjollet stemning mellem os. Men den mand var bare så utilpas foran kameraerne. Han var så presset i begyndelsen, det siger han til mig "off cam" på daten. Så vi får noget dejlig off cam-tid, og der kan jeg mærke, at han er helt afslappet og en anden.

Derfor holdt hun fast i at date Victor Emil.

- Jeg var ikke opgivende, jeg var sådan: Nej. Jeg bliver nødt til at bruge lidt mere tid på ham. Og tvinge den romantiske side frem i ham, for jeg ved, at den er der.

Victor Emils måde at flirte på gik ellers rent ind hos Emma, fortæller hun.

- Det er ikke alles kærlighedssprog at stikke til hinanden og drille hinanden, men det er et, jeg godt forstår. Og selv om det i højere grad er hans end mit, kunne jeg godt forstå, at der gemte sig noget flirteri bag det der dril.

Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.