Fra politiske jokes til hverdagsironi: "Dansk komik står over for et skift"

Når man genser gamle serier eller film, er der nogle jokes, der kan få ens tær til at krumme sig, mens andre er lige så sjove, som da de første gang rullede over skærmen. Meget af det, vi grinte af i 60’erne, ville næppe gå i dag, og samtidig findes der jokes og sketches, der overlever årtier. Hvad vi griner af, og hvad vi ikke griner af, siger en hel del om det samfund, vi lever i.

– Humoren spejler sin tid, så derfor har den også udviklet sig gennem tiden - ligesom vi udvikler os, siger Rikke Rottensten, museumsinspektør ved Frederiksbergmuseerne og kurator på udstillingen 'Det var en anden tid'. Hun tilføjer:

– Jeg tror, vi står i en skifteperiode, så jeg synes, det er svært at definere præcis, hvordan humoren er i dag. For fem år siden var den mere politisk, og selvom den stadig er det, så har jeg en fornemmelse af, at vi er på vej mod det mere almene komik igen. Det bliver mere samlende, polerne tegnes mindre op. Det gælder for eksempel generationsjokes, hvor nogle af de klassiske har været parodier på boomerne, eller som vi har set i flere revyer med svigerdatteren, der er veganer og kommer hjem til middag. Dem ser vi ikke rigtig længere.

Hun forklarer, at konflikter og modsætninger altid vil være en drivkraft i humoren. Men det fylder mindre i øjeblikket. Komikken er i højere grad et spejl, der holdes op for os og lader os være dem, vi er, men samtidig gør grin med nogle af de til tider åndsvage dagligdagsting vi gør. Det gøres ikke på en kritisk måde, men giver os mulighed for at se os selv udefra og virker på den måde inkluderende.

Samme tendens ser Signe Søndergaard Moore, ph.d.-studerende ved Københavns Universitet, hvor hun forsker i standupcomedy:

– Det giver rigtig god mening, at det kommer i perioder afhængigt af, om vi befinder os i en tid, hvor vi kan kritisere de styrende systemer, eller om vi er i en tid, hvor vi er mentalt trætte, og humoren i højere grad fungerer som en ventil for den krisetid, vi befinder os i. Så nu, hvor vi står i en polariserende tid, er det mere de hverdagsagtige emner og tendenser, der fylder i komikken.

For at forstå hvorfor vores humor ser ud, som den gør i dag, må vi se tilbage på det, der er gået forud.

Fra revy til stand-up

I 1960’erne, stod humoren hovedsageligt på to ben, forklarer Rikke Rottensten.

Den var delvist inspireret af en apolitisk tilgang med blandt andre Kjeld og Dirch og ABC-teatret. På den anden side begynder tankerne fra 68’er oprøret allerede at vise sig på scenen i starten af 60’erne.

Humoren havde en politisk vinkel, der kritiserede forbrugersamfundet og den materialisme, der var opblomstret i efterkrigstiden med ting som studenterforeningens nytårskomedie 'Gris på gaflen'. Især det sidste af de to ben føres videre ind i 70’erne, hvor humoren bliver mere politisk i store dele af årtiet.