Underholdning
3. juni 2025

Vi har undret os over, hvem hun var - og svaret kom som lidt af en overraskelse

Og hendes navn har en endnu mere overraskende historie.
Af: Ingeborg Heldal
Eve Jobs

Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

Vi har set hende til modeugerne, altid utroligt flot klædt på, og mange har sikkert ligesom os undret sig over, hvem hun er. Er hun model, influencer? Og svaret er ja til begge dele.

Eve Jobs, datter af afdøde Apple-grundlægger Steve Jobs og filantrop Laurene Powell Jobs, har i de seneste år virkelig markeret sig som en opadstigende stjerne i modelbranchen.

Ifølge Harper's Bazaar har hun gået catwalk for Coperni, frontet kampagner for Louis Vuitton og Glossier og prydet forsiden af Vogue Japan. Hun er i dag tilknyttet det prestigefyldte bureau DNA Model Management.

Før hun trådte ind i modebranchen, var Eve en af verdens bedste unge springryttere. Hun konkurrerede internationalt og blev rangeret som nummer fem globalt blandt ryttere under 25 år i 2019. Hun repræsenterede også USA under Pan American Games i Lima samme år.

Eve er uddannet historiker fra Stanford University, samme sted hvor hendes forældre mødtes. Hun har tidligere udtalt, at ridningen har lært hende udholdenhed og selvstændighed – egenskaber hun nu tager med sig ind i modelkarrieren.

Hendes navn er ikke tilfældigt: Hun blev opkaldt efter den bibelske Eva – en subtil reference til farens firma, Apple. Eve samler på vintage Apple-T-shirts, og en af hendes favoritter har teksten "Eve had the right idea" på forsiden og "She picked an Apple" på bagsiden.

I dag bor Eve i New York og deler glimt fra både modeverdenen og hestelivet på Instagram-kontoen @evejobs.

Hun er forlovet med den britiske springrytter Harry Charles, og parret har været sammen siden 2024.

Denne artikel blev først bragt på kk.no, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret og oversat version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.