Bolig
28. maj 2025

Sommerhuset var kendt som “spøgelseshuset” på vejen. Men så overtog Tone og Ole og gjorde det til en sommeroase

Det gamle røde sommerhus havde stået tomt i årevis, men efter Tone Smidt-Petersen og Ole Tradsborg fik fingrene i det, er det i dag en lys sommeroase.
Af: Mette Kirstine Brinch
Sommerhus
Terrassen foran huset var noget af det første, parret fik bygget, da det at sidde og nyde udsigten var det, de havde glædet sig mest til. Tone og Ole har selv lavet spisebordet af gamle planker.

Foto: Tia Borgsmidt

Tone Smidt-Petersen og Ole Tradsborg havde længe luret på det gamle røgterhus, der lå højt på en bakketop, når de besøgte Oles forældre i sommerhusområdet ved Skærby Strand. Det havde stået tomt i mange år, og børnene i området var bange for det. Huset mindede også mest om et spøgelseshus med dets slidte, revnede ydre og tomme, beskidte rum. Men Tone så blot et forsømt hus, der trængte til en kærlig hånd.

– Hver gang vi tog turen til Nykøbing Sjælland, snakkede jeg løs om det hus, hvad man kunne gøre ved det, og hvor fantastisk det ville være at sidde foran huset med den udsigt. Så da huset endelig blev sat til salg, havde jeg fået Ole med på ideen, fortæller Tone.

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/07-3.jpg

I den ene ende er der indrettet med en loungesofa, som Tone selv har lavet.

Foto: Tia Borgsmidt

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/10-4.jpg

De fleste af parrets ting i sommerhuset er købt brugte som sofabordet fundet på loppemarked.

Foto: Tia Borgsmidt

Parret kunne se et hus med masser af muligheder, og selv om de købte sommerhuset som en byggegrund, var de fulde af forhåbning om at redde det gamle hus.

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/03-3.jpg

Foto: Tia Borgsmidt

– Vi var ved at miste modet i en kort periode, da vi havde flere håndværkere ude, som ikke ville røre det. De sagde, at vi hellere skulle rive det ned og bygge et nyt. Men så blev vi alligevel stædige, og det lykkedes os til sidst at finde en tømrer, der var frisk på projektet.

Det var en omfattende renovering, hvor der skulle nyt tag, nye vinduer, etableres gulve og bad samt køkken. Hele gavlen var én stor flænge, så det var oplagt at give den noget af et ansigtsløft. En foldedør og et stort sprossevindue pryder nu gavlen, hvilket skaber en indbydende stemning både ude og inde.

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/13-4_0.jpg

Hvor det store rum tidligere var mørkt med små vinduer og en tung hems i rummet, består hele gavlen nu af et stort sprosset vinduet samt glasdøre, der kan foldes op.

Foto: Tia Borgsmidt

– Vi elsker at åbne foldedørene op og lade stuen forene sig med terrassen og alt det grønne udenfor. Man er næsten i øjenhøjde med trækronerne, fordi huset ligger så højt. Her er især dejligt om sommeren, men vi nyder også at tage her op på andre tidspunkter på året. Der er en helt anden ro, når man er næsten alene i området, siger Tone, der dog ofte bruger tiden på nye projekter.

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/12-4.jpg

Der er et imponerende lysindfald i stuen, hvor foldedøre kan åbnes helt op, så ude og inde smelter sammen. Sofaen og kommoden er arvestykker fra Tones bedstemor.

Foto: Tia Borgsmidt

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/21-4.jpg

Den lille blå kommode stod i huset, men Tone har peppet den op med en flot blå linolie maling.

Foto: Tia Borgsmidt

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/20-5.jpg

Der er en dejlig ro samt i et skønt lysindfald oppe på førstesalen, hvor der er indrettet et soveværelse.

Foto: Tia Borgsmidt

https://imgix.femina.dk/2025-05-27/16-4.jpg

Køkkenet fra Fired Earth fik parret til en god pris, og køkkenbordet har parret selv lavet, og en sød nabo lavede et skærebræt af resterne.

Foto: Tia Borgsmidt

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 19/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Lyt til 'Bachelorette'-podcasten ‘EJ EJ EJ!’ hver fredag der, hvor du normalt finder dine podcasts - eller herunder.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.