Når rollen vokser med dig: Om identitet, tvivl og de første skridt i forældreskabet

Du gør alt det, du har læst om. Du holder. Vugger. Skifter. Tæller timer mellem måltiderne og krydser fingre for søvn. Du passer på. Men hvem er du nu?

Den første tid har sit eget sprog

Det er en tid, hvor verden snævrer sig ind. Alt kredser om et lille menneske, der endnu ikke kan sige tak, men som kigger på dig, som om du er det vigtigste, der findes. Og det er du.

For mange føles det overvældende. Ikke nødvendigvis på den poetiske måde. Mere som en serie af ubekendte: Hvad gør jeg nu? Gør jeg det rigtigt? Hvor blev jeg selv af i alt det her?

Det er normalt ikke at føle sig hjemme i rollen fra dag ét. Og det er ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Det er bare sådan, det ofte er: en transformation, der ikke sker med et trylleslag, men med tid og gentagelse.

Du vokser sammen med barnet

Der skal nok være dage, hvor du længes efter bare fem minutters stilhed. Dage, hvor du savner den person, du var før. Og samtidig sker der noget andet: du finder langsomt ud af, at der er kommet noget nyt til.

Det handler ikke om at miste sig selv, men om at udvide sit selvbillede. Forældreskabet erstatter ikke den, du var. Det føjer noget til. Noget, du ikke havde kendt til før.

Det sker, når du tolker et blik. Når du trøster med din stemme alene. Når du gør det for tiende gang og opdager, at det denne gang føles mindre skrøbeligt.

Der findes ikke én rigtig måde

Nogle oplever, at det hele falder på plads fra første øjeblik. Andre mærker det først langt senere. Måske kommer følelsen i smug, mens du står i køkkenet med et barn på armen og tænker på noget andet.

Det vigtigste er ikke, hvor hurtigt det sker, men at du giver det lov til at ske. Rollen skal ikke presses ned over dig. Den skal vokse med dig.

Som forælder har du dit eget sprog, din egen rytme, dine egne grænser. Det skal der være plads til. Familynes-tanken handler netop om det: At der ikke findes én opskrift, men mange forskellige måder at være nærværende og god nok på.

Du er allerede i gang

Hvis du tvivler, er du ikke alene. Det gør de fleste. Men du er i gang med at finde ud af, hvordan det her forældreskab ser ud, når det tager form hos dig.

Du behøver ikke ligne nogen andres idé om, hvordan en god mor eller far er. Du skal bare blive ved med at dukke op. Med dine arme. Dit blik. Din stemme.

Det er nok. Mere end nok.