- Det er sådan en følelse af at “ja, det er det her, jeg er rundet af”

Skuespiller Solbjørg Højfeldt fortæller om fire bøger, der har betydet noget særligt for hende.

Hvilken bog har betydet noget særligt for dig?

Den første bog, jeg selv kunne læse, var “Alice i Eventyrland” og den næste del, der hed “Bag spejlet”. Og det var fuldstændigt vildt fantastisk. Jeg var der. Jeg var Alice! Jeg har også læst alt, hvad Murakami har skrevet, med stor fornøjelse.

Jeg startede med “Kafka på stranden” og “Trækopfuglens krønike” og svømmede fuldstændig hen i hans historier – det var virkelig en øjenåbner. Og det er gået op for mig, hvor meget hans bøger og “Ailce i Eventyrland” minder om hinanden. De der parallelverdener, som han også laver, har virkelig gjort noget ved mig – også min måde at gå til mine roller på, som ligesom fik en ny dimension.

Alice i Eventyrland, Lewis Carroll, 1865.

Hvilken bog ville du tage med på ferie?

Så ville jeg genlæse den spanske forfatter Irene Vallejos “Evigheden i et siv”, der handler om bogens historie. Det er en kæmpestor, tyk bog, hvor hun simpelthen fortæller om alt fra ordenes oprindelse, over hvordan trykkeriet blev lavet, og hvordan man i gamle dage brugte pergamentruller. Den er helt utrolig.

Evigheden i et siv, Irene Vallejo, 2023.

Hvad var din seneste store læseoplevelse?

Det var “Vand til blomster” af Valérie Perrin. Den er fantastisk smukt skrevet. Den handler om en kvinde, der bliver en slags kirkegårdstjener og gør sig den ulejlighed at huske, hvad der bliver sat ved gravene, og hvem der har besøgt dem.

Samtidig får vi også hendes egen fortælling, som også er en kriminalroman. Så det er sådan en æske, man lukker op, og så er der en ny æske og en ny æske og en ny æske. Der er mange historier i en.

Vand til blomster, Valérie Perrin, 2021.

Hvilken bog har du følt dig særlig spejlet af?

Jeg føler mig meget forbundet til nordisk litteratur. Det er vidunderligt at læse om andre nationer og være i andre lande. Men når jeg læser nordisk litteratur, er det som om, jeg forstår det helt ind i knoglerne. Uanset om det er mænd eller kvinder. Herbjørg Wassmo, Kerstin Ekman, Per Pettersson – alle mulige. Det er en stor fornøjelse at læse, fordi ekkoet inde i mig er så tydeligt. Det er sådan en følelse af at “ja, det er det her, jeg er rundet af”.

Ulvespring, Kerstin Ekman, 2022.

Artiklen blev udgivet i SØNDAG uge 17/2025, der også er ejet af Aller Media. Dette er en redigeret version.