
Christian Degn løfter sløret for sønnens navn: Opkaldt efter en helt særlig person

Foto: Martin Høien
For tre måneder siden blev tre til fire hos Christian Degn og hustruen Trine Vammen.
Her kom parrets andet barn således til verden, og nu afslører den høje tv-vært, hvilket navn sønnike har fået.
Det sker i et opslag på Instagram, hvor han deler billeder fra sønnens barnedåb.
På billederne kan man se, at parrets lille guldklump bliver båret af sin farfar Jens Degn, og det er der en helt særlig grund til.
- Vi har navngivet vores børn efter deres oldefar og farfar: Vagn fra Vendsyssel, og nu Jens fra Kronjylland.
- I en verden, der suser afsted, har vi valgt noget, der står fast. For når man kender sine rødder, har man ofte lettere ved at finde ud af, hvad man kommer fra, hvor man skal hen. Og hvad man har med. Et lille kompas til et helt liv, der bare venter, skriver den stolte far til opslaget.
Det var tilbage i august, at Christian Degn og Trine Vammen kunne fortælle, at de ventede barn nummer to.
Det lykkedes mod alle odds, da parret var forberedt på, at de skulle igennem et længere behandlingsforløb sammen.
Tv-værten har været meget åben omkring, at han har stærkt nedsat sædkvalitet, og det har han blandt andet fortalt om i TV 2-programmet "Degn vil være far".
Alligevel lykkedes det parret helt naturligt, og da SE og HØR mødte dem på Smukfest 2024 var glæden over graviditeten heller ikke til at tage fejl af.
- Trine er åbenbart fertilitetens Laudrup, lød det fra en jublende Christian Degn.
Trine Vammen og Christian Degn blev kærester tilbage i 2021, og i 2022 blev de forældre til sønnen Vagn.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Mor til tre: Jeg er stresset hele tiden og ved ikke, hvor meget mere jeg har at give

Vi tog testen, der afgør, hvor godt vores forhold er: ”Det han sagde, overraskede mig”
