
Rosalinde Mynster deler særlig detalje om bryllup

Foto: Mikael Rieck
I september 2021 var familie og venner samlet til en kærlighedsfest af de helt romantiske. Skuespiller Rosalinde Mynster ogJakob Emil Lamdahl Pedersen blev smedet sammen ved en fin ceremoni.
Her snart fire år senere fortæller hun dog, at ægteskabet ikke er gyldigt.
De er således gift, men ikke af staten, som det for nylig blev formuleret, da hun var gæst i DR-podcasten ”Hjerteflimmer for voksne”.
- Vi lavede vores eget ritual. Vi har vielsesring på og alt. Vi holdt et stort bryllup, og så lavede vi ligesom vores egen ceremoni ude på marken.
- Det lyder rigtig romantisk og for os er det jo også et rigtigt ægte bryllup, og vi er ægte gift, men vi er det jo ikke på papir, forklarer hun i udsendelsen.
Den alternative måde at indgå ægteskab på skyldes ikke blot, at de vil være anderledes og romantiske.
En del af forklaringen skal også findes i, at de begge er kaotiske mennesker, fortæller ”Sult”-stjernen.
Parret har således været forbi Borgerservices hjemmeside i forsøget på at få styr på det formelle, men de for vild.
Jakob Emil gik på knæ på Rosalindes 30-års fødselsdag.
- Han gav mig nogle gaver der om morgenen, og så sagde han: ”Jeg har en til gave mere til dig” og så faldt han på knæ med sin pyjamas på, røber hun om frieriet.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Mor til tre: Jeg er stresset hele tiden og ved ikke, hvor meget mere jeg har at give

Vi tog testen, der afgør, hvor godt vores forhold er: ”Det han sagde, overraskede mig”
