Alt fungerer i ‘For evigt’, der er blandt de bedste ungdomsserier i mange år

I 1975 udgav den nu 87-årige forfatter Judy Blume bogen ‘For evigt’. Ligesom med mange andre af Blumes bøger handler den om at være ung og de udfordringer, der følger med, når ens seksualitet begynder at fylde og fucke med ens krop og sind.

50 år senere er fortællingen stadig aktuel, og i samarbejde med Netflix giver instruktør og producer Mara Brock Akil (‘Girlfriends’) den et nyt og vedkommende liv.

Akils nyfortolkning tager sit afsæt i Los Angeles i 2018, da Justin (Michael Cooper Jr.) bliver inviteret til nytårsfest hos sine venner. Først skal han dog have sine forældres tilladelse til at tage afsted. Hans mor begynder straks at udspørge ham om, hvem, hvor og hvad. Hun advarer ham om at tage til festen, og hvis en hvid pige lægger an på ham, skal han holde sig væk.

Så præcist slår serien en af sine mange vigtige tematikker an: at være sort i Los Angeles.

Justin får lov til at tage afsted, og til festen møder han den unge, sorte Keisha (Lovie Simone), der viser sig at være en barndomsveninde, som han ikke husker ved første øjekast. Senere til festen sniger de sig væk fra selskabet og kysser i smug.

”Sikke en idiot”

Det en nærmest en eventyragtig teenageforelskelse, hvor alt i begyndelsen er idyllisk og lidt kvalmende. Men heldigvis (for seerne og seriens udvikling og troværdighed) er det for godt til at være sandt.

På deres efterfølgende date tager de på shoppetur, og Justin køber en taske til Keisha. I biografen bagefter bliver Keisha lidt nærgående og vil give Justin et blowjob på bagerste række. Justin spørger, om hun kun gør det, fordi han købte hende en taske.

I et kort øjeblik tænker man “sikke en idiot”, og man forstår godt, hvis Keisha aldrig vil se ham igen. Det viser sig, at der florerer en sex-video med Keisha, og hun er overbevist om, at Justin har set den, og at hans reaktion i biografen hænger sammen med videoens indhold.

Med den ene scene bliver seriens resterende tematikker med ét slået an: seksuelle drifter, kærlighed, sociale medier og skam. Og som seer sidder man med 100 % sympati og forståelse for begge hovedpersoner.

Justin gør nu alt for at få Keisha tilbage, hvilket bliver starten på en on/off-relation mellem det unge par, der altid finder hinanden igen.

Vil deres første kærlighed holde for evigt? Det er det store spørgsmål i Netflix’ nye ungdomsserie.

Man føler med dem

Samspillet mellem Cooper og Simone er seriens primære drivkraft og det, der gør den ekstremt uimodståelig. Begge skuespillere giver deres karakter nærvær og en troværdighed, der gør deres kemi til noget særlig og noget, de fleste teenagere kan se sig selv i.

Man falder med det samme for Justins akavede væremåde (selv hans tåkrummende fuckup i biografen). Han er en sentimental teenager med en stor passion for basketball og musik. Han ved ikke helt, hvad han vil med sit liv, selvom hans mor Dawn (Karen Pittman) presser på for at få ham på college.

Keisha er en ambitiøs atlet, der klarer sig godt i skolen og stræber efter at komme på Howard. Hun er hamrende charmerende og et gennemført godt menneske med en mor der knokler for at tjene penge til hendes uddannelse.

Så i det øjeblik man bliver konfronteret med hendes fortid med den florerende sex-video, giver det et kæmpe stik i hjertet af sympati – for hun tænker unægteligt på, hvad hendes mor vil sige, hvis hun bliver bekendt med videoen. Det er næsten ubærligt at være i den usikkerhed sammen med Keisha.

Mere end en kærlighedshistorie

Trods det, at Justin og Keisha begge har sit at kæmpe med, er det tydeligt, at de er gode for hinanden. Justin kan bedre fokusere på sin træning, og Keisha glemmer momentvis den ubehagelige video.

Det, der løfter seriens niveau, er dens fokus på det, der ikke handler om deres relation. For selvom man virkelig hepper på det unge par og krydser alt, hvad man kan, for at de finder sammen, så er det lige så spændende og ikke mindst vigtigt at følge deres problemer og udfordringer med deres familier og deres individuelle livsmål.

Det er i kontrasterne mellem kærligheden og “virkeligheden”, problemerne gøres tydelige. Det er her, deres forhold for alvor sættes på prøve. Og i den gråzone føler man Justin og Keishas personlige udvikling – ikke mindst når de er alene på skærmen. Det er i de øjeblikke, man mærker den ærlighed, der tager os ind i deres inderste, sårbare tanker og åbner helt op for deres følelser, der ikke kun handler om hinanden.

Dermed formår ‘For evigt’ at skildre sine problematikker, så de både fremstår knivskarpe og ekstremt nuancerede, hvilket gør den til meget mere end den kærlighedshistorie, den er på overfladen.

De stærke skuespilpræstationer og de vigtige tematikker styrkes af seriens soundtrack, der udover Gary Gunns stemningsfulde underlægningsmusik blandt andet byder på sange fra Tyler, the Creator og Travis Scott. Og det er svært at forestille sig et bedre valg af kunstnere til at understøtte de unges dannelsesrejse 2018 i denne nyfortolkning af Blumes evigt aktuelle 70’er-roman.