Sundhed
9. maj 2025

Nyt studie: Denne aktivitet får hjernen til at “æde sig selv”

Under ekstrem fysisk aktivitet, som for eksempel et maraton, begynder hjernen at spise sig selv, viser et nyt studie.
Af: Sigrid Luna Nielsen
Kvinde drikker vand efter at have løbet maraton

Foto: Colourbox

På søndag bliver København vendt på hovedet, når 18.000 løbere indtager byen i forbindelse med CPH Marathon. Eventet blev udsolgt på rekordtid, hvilket meget fint viser, at løb bliver mere og mere populært. Men for dem, der tager løbeturen til det ekstreme og løber de lidt over 42 kilometer i et maraton, kan det have en indvirkning på hjernen.

Et nyt studie viser nemlig, at vores hjerne begynder at spise sig selv under ekstrem fysisk belastning.

Mere specifikt falder mængden af fedtstoffet myelin med hele 10-15 procent efter et maraton. Det sker særligt i de områder af hjernen, der styrer vores muskler og bevægelse.

– Myelin er en vigtig strukturel del af hjernen, men under ekstrem energimangel kan det tilsyneladende fungere som en slags reservetank, siger Henrik Lundell, seniorforsker på Danish Research Centre for Magnetic Resonance for Hvidovre Hospital og lektor på Danmarks Tekniske Universitet, til Videnskab.dk. Han tilføjer:

– Hjernen danner hele tiden nyt myelin – også i hvile. Så det er ikke farligt i sig selv, men det viser, hvor hårdt kroppen og hjernen bliver presset under et maraton.

Selvom reduktionen af myelin er midlertidig, tager det hele to måneder, før niveauet er tilbage til normalværdierne hos forsøgsdeltagerne.

Fedtstoffet fungerer isolerende for nerveceller i hjernen, og er afgørende for, at hjernens signaler til musklerne overføres hurtigt og effektivt. Derfor forbindes skader på myelin også for eksempel med sklerose, der fører til langsomme signaler fra hjernen og derved nedsat funktion i nervesystemet.

Det nye studie kan også danne grobund for en bedre forståelse af sygdomme som sclerose eller nogle typer demens.

Dog er det vigtigt at pointere, at studiet kun bygger på data fra 10 maratonløbere. De 10 løbere fik skannet deres hjerner i en særlig MR-skanner før maratonet og igen to dage efter.

Ifølge Henrik Lundell er metoden, forskerne har brugt, dog ikke helt præcis, da den måler myelin indirekte ved at analysere signaler fra vand i hjernen. Derfor kan man ikke med sikkerhed sige, at det udelukkende er myelin, der svinder ind efter et maraton, skriver Videnskab.dk.

Forskerne bag studiet peger selv på, at det for eksempel også kan skyldes ændringer i væskebalancen eller blodmængden.

Er du én af de 18.000, der skal løbe Københavns gader tynde i weekenden, er der alligevel ting, du kan gøre, for efterfølgende at danne mere myelin. Mængden af fedtstoffet øges nemlig blandt andet, når vi spiller skak eller øver dig i at spille et instrument.

Læs mere om:

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.