Min kæreste kan ikke finde et job, og jeg mærker, at det går ud over min respekt for ham

Kære brevkasse

Jeg har været sammen med min kæreste i 3,5 år – vi mødtes under studietiden. Han blev færdiguddannet sidste sommer og har været jobsøgende siden. Desværre uden held – kun én jobsamtale på otte måneder.

Han søger job i en meget konkurrencepræget branche, men uden topkarakterer eller relevant studiejob i ryggen. Jeg kan godt se, at det er svært for ham.

Mit problem er, at han ikke rigtig har fundet noget midlertidigt job, selvom jeg forsigtigt har foreslået det. Han bruger det meste af sin tid på computerspil, og jeg mærker, at det går ud over både hans energi og min respekt for ham.

Jeg selv skriver speciale, har studiejob og frivilligt arbejde, og det skaber en ubalance i vores hverdag. Jeg savner den mand, jeg forelskede mig i – en mand med ambitioner, passion og hobbyer.

Det gør ondt at indrømme, men jeg mærker ikke længere den store seksuelle tiltrækning, vi griner sjældent sammen, og vores værdier omkring fremtid, rejser og sociale behov føles mere forskellige, end de gjorde før.

Mit dilemma er todelt:

• Hvordan kan jeg nænsomt hjælpe ham i gang igen uden at såre ham for meget?
• Og hvordan kan jeg vide, om det her forhold stadig er det rigtige for mig?

Jeg ved, at han i forvejen kæmper med selvværdet, og jeg vil ikke knække ham yderligere. Men jeg kan heller ikke blive i et forhold, hvor jeg ikke føler kærlighed, glæde og tiltrækning.

Hvordan tackler jeg det her bedst?

Kærlig hilsen
En forvirret kæreste

Svar 1

Kære forvirrede kæreste

Det lyder som en svær situation for din kæreste. Det er aldrig sjovt at være arbejdsløs og særligt frustrerende, når det sker lige efter, at man er færdiguddannet og topklar på at komme i gang.

Jeg forstår også godt, at det er svært for dig - både fordi I har to meget forskellige liv, hvorfor hans situation også vil stå i ekstra stor kontrast til dit, men selvfølgelig også fordi du holder af ham og tager hans problemer på dine skuldre.

Jeg synes, det lyder til, at du gør det helt rigtige i forhold til at støtte ham - når du skriver "uden at såre ham for meget" viser det, at du allerede er bevidst om den sårbare situation, han står i. Derfor tror jeg sagtens, at du med kærlighed i stemmen kan forsætte med at "blande" dig og komme med forslag til alt fra jobopslag og ansøgninger til evt. forhøre dig i dit eget netværk, om nogen kan hjælpe.

Så længe du gør det nænsomt og med respekt for hans ønsker, tror jeg kun, at han ser det som en støtte - og hvis ikke, så tal med ham om det.

I forhold til dit andet spørgsmål er det straks mere "alvorligt" - og et spørgsmål, der kun er en person, der kan svare på: dig selv.

Når gælder følelser er det kun dig, der ved, hvordan du har det. Men hvis du er i tvivl om, hvorvidt din tvivl primært er relateret til hans arbejdsløshed, så se om du kan "sortere" det fra, når du tænker på jeres forhold - for hans arbejdsløshed er ikke evig.

Spørg dig selv: Hvis han fik sit drømmejob i morgen, ville du så stadig mangle alle de ting, du savner i jeres forhold? Eller er det udelukkende koblet til hans jobsituation? Hvis ja, må du prøve at fokusere på, at det nok skal ændre sig en dag - og støtte ham så længe det varer.

Hvis du derimod kommer frem til, at din tvivl ikke kun er relateret til hans jobsituation, er det en anden situation - som kun du kan svare på, ved at mærke efter helt nede i maven og i dit hjerte.

Held og lykke med dig hele!

Svar 2

Hej forvirrede kæreste

I min optik siger man ja til medgang og modgang, når man har en kæreste. Det betyder, at man også holder ud i de svære tider, selvom tiltrækningen daler, og det hele er lidt op ad bakke.

Forestil dig det her: Din kæreste ligger på bunden af en brønd lige nu. Han har det svært, ville måske mest af alt ønske, du kom ned og hentede ham, men det skal du ikke. Hvad du skal og kan gøre, er at finde et reb og kaste det ned. Du kan hjælpe ham med at få det bedre, støtte ham og være der, men du kan ikke fikse det hele for ham. Han skal også selv ville det og hjælpe til.

Jeg synes, det er fair nok, at du foreslår, han skal have et midlertidigt job, men jeg får også lyst til at spørge, om det er dit eget eller hans ønske? Otte måneder er ikke alverdens tid, og det kræver også energi at søge jobs. Hvem ved, om han lander drømmejobbet om en måned?

Jeg synes, der er flere ting, du kan gøre. For det første ville jeg altid starte med at spørge, hvad han har brug for. Måske har han selv svaret. Hvis ikke, ville jeg tage ham under armen og begynde at lave hyggelige ting sammen.

Det virker, som om det bare kører derudaf for dig med speciale, studiejob og frivilligt arbejde - dejligt. Men måske han savner at bruge tid med dig? Tag ham med på dit frivillige arbejde, tag på festival til sommer, ud at drikke øl med nogle af dine venner og veninder - måske de mangler en medarbejder, der hvor de arbejder?

Til dit spørgsmål om hvorvidt du skal blive i forholdet, så ville jeg lade det gå sin gang lidt endnu. Jeg har en forestilling om, at den mand du forelskede dig i, stadig er derinde. Han skal bare have noget medvind i form af et job eller andet, så hans selvtillid langsomt kan komme tilbage.

Giv det lidt tid, og hvis du sidder i samme situation om et halvt eller helt års tid, så ville jeg nok begynde at overveje, om det skal være jer to for evigt.