
Kan du se forskel: To stjerner dukkede op i et næsten identisk outfit

Foto: Angela Weiss/AFP/Ritzau Scanpix
Når man bruger så meget energi på sit outfit, som stjernerne gør til Met Gala, så er det altså bare drønhamrende ærgerligt, når en anden tropper i næsten præcis det samme tøj.
Ikke desto mindre er det, hvad der sker.
Og det gjorde det da også, da den stjernespækkede begivenhed løb over stablen natten til tirsdag dansk tid.
Her dukkede både Zendaya og Anna Sawai nemlig op i et hvidt jakkesæt, som de havde krydret med en opsigtsvækkede hvid hat.
Selvom det var to forskellige designere, der stod bag de to outfits, så er det altså yderst svært at se den store forskel på dem.
Faktisk ser de næsten identiske ud.
Se selv herunder:

Foto: Ritzau Scanpix/Angela Weiss/Evan Agostini
Ifølge People Magazine er det Louis Vuitton og hitmageren Pharrel Williams, der har designet den 28-årige Zendayas outfit, mens Dior står bag 32-årige Anna Sawais jakkesæt.
Den største forskel på de to looks er, at Zendayas bukser er mere trompet-agtige end Anna Sawais bukser, der har en bred vidde hele vejen ned.
De så hver især fantastiske ud, og ingen af dem har kommenteret tøj-matchet.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om: