Jeg sagde nej til en opgave, men min chef gav mig den alligevel. Det er som om jeg ikke kan sige nej

Kære Anna

Jeg er et af de mennesker, der har svært ved at sige nej. Det er jo i grunden ganske positivt at være en ja-siger. Og folk bliver så glade, når jeg overtager et stykke arbejde, de ikke selv har lyst eller tid til. Eller jeg siger ja til noget, nogen gerne vil have lige netop mig til at gøre.

Men efter mange år på arbejdsmarkedet kan jeg mærke, at det er ved at slide mig op. Når jeg ser det lidt udefra, så danser jeg jo ustandseligt efter andres pibe, i stedet for at svare mig selv ærligt, om det, jeg gør, er i orden, eller om jeg egentlig bare bliver udnyttet.

Jeg har en søster, jeg har talt med om det. Hun siger ganske klogt, at jeg må lære at skuffe andre. Men at skuffe andre er netop så svært for mig. Jeg tror, det skyldes, at jeg er bange for at nogen skal vende ryggen til mig, glemme mig, blive sur på mig eller klage over mig.

Jeg sagde en gang nej til en arbejdsopgave, jeg ikke kunne overkomme. Men det endte med, at jeg fik den pålagt af min arbejdsgiver – nu med sure miner. Det er som om, at lige netop jeg ikke kan tillade mig at sige nej. At det så vender sig imod mig som en boomerang. Mine kolleger har det meget bedre med at afvise opgaver, og de slipper altid godt fra det. Har du et godt råd til mig, Anna?

Mange hilsner ”Ja-hatten”

Kære ”Ja-hat.”

Jeg kan høre på dig, at du godt ved, hvad din ”ja-hat” er lavet af. Frygten for at falde ud af fællesskabet er virkelig en svær partner at danse med. Længslen efter andre menneskers kærlighed og accept kan derfor få os til de mærkeligste ting. Men husk på at ingen mennesker på denne jord har det i sin magt at gøre alle glade.

At bruge ordet ”nej” klogt, er noget af det sværeste at lære – og noget af det vigtigste. Selv de mennesker, der med største selvfølgelighed mestrer kunsten, har øvet sig meget længe.

I bund og grund tror jeg, du skal begynde med, at se mildere på dig selv. Stol på, at dit værd ikke kun ligger i at leve op til andres forventninger. Du er værd at elske! Også når du ikke kan gøre andre tilpas.

Måske kan du stille dig selv den opgave, at du, hver gang nogen beder dig om noget. svarer, at ”du lige må vende tilbage med endeligt svar.” På den måde giver du dig selv et ”reflektionsrum.” Et, der giver dig tid til at overveje omfanget af opgaven først, inden du ukritisk tager den på dig.

Vi kommer til at skuffe undervejs i livet, lige gyldigt hvordan vi så end halser afsted og lader ja-hatten dirigere retningen. Men hvis du fortsætter med at sige ja til alle opgaver – og går ned på det. Hvem får så i virkeligheden glæde af det?

Kærlig hilsen Anna

Står du i et dilemma eller i en svær situation? Skriv til præst og forfatter Anna Mejlhede, anna@soendag.dk

Redaktionen forbeholder sig retten til at forkorte i brevene, og kun spørgsmål, der bringes i bladet, kan forvente svar.