Min mand lader mig i stikken, når jeg er mest presset. Hvad gør jeg?

Spørgsmål:

Så snart der er en periode med meget at se til, både privat og på arbejdet, lader min mand mig i stikken. Han aflaster mig ikke, når ting skal planlægges, og han tager heller ikke initiativ – som når man skal fejre noget eller invitere gæster. Han bryder sig heller ikke særlig meget om at få at vide, hvad han skal gøre – det fører ofte til skænderier. Men han kan godt lide, når vi har folk på besøg.

Det her skaber en enorm stress i mig – både fordi der er meget at lave, og fordi jeg vil undgå konflikter. Til hans forsvar kan jeg sige, at han som regel rydder op bagefter, så det slipper jeg for. Men spændingen hver gang vi skal have gæster tærer så meget på mig, at jeg helt har mistet lysten. Kan jeg tale med ham på en anden måde, så vi undgår den onde spiral af skænderier og stress?

/Karin

Svar:

Hej Karin. Hvor er det godt du skriver. Det er tungt i sig selv at bære hele hovedansvaret, og når det ovenikøbet er svært at uddelegere og det fører til skænderier, øges følelsen af stress, ensomhed og frustration enormt. Sådan kan I ikke have det! I er nødt til at finde en bedre fordeling.

Tag en samtale med ham om det her inden de kommende projekter. Altså – tal om problemet, men ikke mens I står midt i det! Det er så almindeligt, at man går rundt og ikke siger noget, mens irritationen vokser, og så eksploderer man i stedet, når stressen er på sit højeste. Det fører sjældent til nogen konstruktiv diskussion.

Fortæl ham, at du gerne vil tage en snak i al velmening, for at se om I sammen kan finde nogle løsninger, der fungerer bedre for jer begge. I en sådan samtale kan du beskrive problemet på en konstruktiv måde ved at fokusere på din egen oplevelse – ikke på hvad der er den endelige sandhed.

Hvis du siger: "Jeg oplever ofte, at det ender sådan her" i stedet for "du gør aldrig dit eller dat", så føles det ikke som et angreb. Det mindsker risikoen for, at din partner går i forsvar og slår tilbage. Og det øger chancen for, at han bliver ved med at lytte – og er villig til at finde en løsning sammen med dig.

Fortæl ham, at du allerede føler dig stresset, før du overhovedet er startet med arbejdet, og at du ønsker, at det kunne være anderledes. Forsøg sammen at finde bedre strategier end dem, I bruger nu. For eksempel kan I skrive alt ned, der skal gøres til for eksempel en studenterfest, tidsbestemme opgaverne og dele ansvaret klart mellem jer. Glem heller ikke at spørge, hvordan han ser på det? Måske kan han bidrage med informationer, der gør det lettere både for dig at give ham ansvarsområder og for ham at udføre dem uden at blive sur.

Årsagerne til, at der opstår skænderier, kan være mange. Er du allerede irriteret, når du beder ham om hjælp? Føler han, at han alligevel ikke gør tingene, som du ønsker, eller ikke lige så godt som dig? Måske er han bare lad, men nogle gange kan der være andre årsager. Og hvis I kan ændre lidt på, hvordan I taler om problemet fra begge sider, øges chancerne for, at I begge får noget ud af disse situationer.

Ingen vinder jo på, at du er helt stresset og står med alt ansvaret for tingene, som I begge kommer til at nyde, når det hele er færdigt og sjovt. At tage opvasken bagefter kan ikke sammenlignes med at skulle håndtere al planlægning, ansvar og delegering i hovedet. Målet bør være en bedre balance mellem jer, og det burde han også kunne se fordelene ved – i det mindste på lang sigt.

Det bliver jo ikke godt for ham heller, hvis du pludselig er helt udmattet. Du kan venligt minde ham om, at hvis du går ned med stress, og han skal tage sig af dig, så står han pludselig med hele studenterfesten alene – ikke kun halvdelen. Det er langt bedre, at I er to, der deler ansvaret mere lige.

/Anna Bennich, psykolog

Denne artikel blev første gang bragt af MåBra, der også er ejet af Aller Media. Dette er en oversat og redigeret version.