
Pernille Rosendahl deler stor nyhed: "Ønsk mig held og lykke"

Foto: Olafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Til september debuterer Pernille Rosendahl som forfatter, eftersom hendes biografi "Lille kæmper" udkommer.
Sangerinden afslører nyheden på Instagram ifølge Billed-Bladet.
- Kære venner, til september udkommer min første bog - ønsk mig held og lykke, skriver Pernille Rosendahl.
Bogen udkommer på forlaget People's, der beskriver bogen således:
- I "Lille kæmper" beskriver sangeren og sangskriveren sine egne slag, fejltagelser og afgørende lærdomme i et tumultiøst liv i offentligheden og bag kulissen.
- Og hun undersøger, hvordan de forbinder sig til en større frihedskamp, der i hendes levetid har skiftet titel og strategier igen og igen og nu atter befinder sig i en vanskelig, men vigtig brydningstid, som skal bruges til det gode, lyder det.
Pernille Rosendahl er forsanger i bandet Swan Lee.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, som også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hannes skjorte var våd af sved, da hun stod foran bestyrelsen. Nu har hun en vigtig dagsorden

Er du i et forhold og har fået et crush på en anden? Det her skal du være opmærksom på, siger parterapeuten
