
Kevin Møller deler nuttet billede: "Hvilken start på 2025"

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Det nye år kunne næppe været begyndt meget bedre for håndboldmålmanden Kevin Møller.
Ikke nok med at han igen kan kalde sig verdensmester, så fødte hans kæreste Louise fredag parrets andet barn.
Kevin Møller rejste af samme grund hjem fra slutrunden før tid, da han naturligvis skulle være med til fødslen.
Han blev ligeledes væk fra den store fejring på Københavns Rådhus mandag, men der lå altså ikke nogen dramatisk grund bag den beslutning.
I hvert fald ser det nye familiemedlem og hans storesøster ud til at have det forrygende på et billede som Kevin Møller har delt på sin Instagram-profil.

- Hvilken start på 2025, skriver han til billedet af den lykkelige familie.
Kevin Møller og Louise blev for tre år siden beriget med lille Ingrid.
Til daglig bor familien i Flensborg, hvor Kevin Møller spiller for den lokale storklub.
Denne artikel blev først bragt hos Se og Hør, der også ejes af Aller Media. Dette er en redigeret version.

Emil Nielsen om håndboldfest, der ikke gik som planlagt: "Det kostede mig 10.000 kroner"
Læs mere om:
Udvalgt indhold

Hannes skjorte var våd af sved, da hun stod foran bestyrelsen. Nu har hun en vigtig dagsorden

Er du i et forhold og har fået et crush på en anden? Det her skal du være opmærksom på, siger parterapeuten
