
Katie Holmes har talt: ’Brat Winter’ er en ting

Foto: KCS Presse / MEGA
Bedst som vi troede, at Katie Holmes var vores for evigt ’demure’ ambassadør, går hun kontra og gør vinteren til sin helt egen Brat-æra.
Og det er netop det, der gør Katie Holmes til Katie Holmes. Hendes evne til altid at overraske med sin modesans, når vi langt om længe troede, at vi havde sat hende i forholdsmæssig stilmæssig bås.
Således oplyst kan vi berette, at Brat-stilen, som ellers af ophavskvinden Charli XCX var dømt ovre, da sommeren 2024 gik på hæld, lever i bedste velgående på ingen ringere end Katie Holmes skuldre.
Dronningen af gode frakker og underspillede farver, har nemlig været på slentretur i New Yorks gader iført intet mindre end en ægte Brat-grøn frakke.

Foto: Christopher Peterson/Splash/Ritzau Scanpix
Om det er en ode til sin egen evne til at hive forgangne trends frem i lyset igen, som alle andre ellers havde afskrevet, eller om inspirationen kommer fra den allestedsnærværende ’Wicked’-film, der spiller på samme farveskala som Brat er ikke til at vide.
Men mon ikke vi med rette kan sige: Brat Winter er kommet for at blive. I hvert fald ifølge Katie Holmes.

Læs mere om:
Udvalgt indhold

”Hvornår kommer barn nummer to?” er et af de spørgsmål Caroline bliver mødt med, når hun søger job

Høje lyde kan lede til stress - og syv andre ting larm gør ved krop og sind
