Emma Holten lå på hospitalet, da en bestemt følelse ramte hende. Det var her, det hele begyndte

I gymnasiet var Emma Holten en såkaldt multitasker.

Når hun kom hjem fra undervisning, stillede hun sig op på en crosstrainer, for her kunne hun samtidig balancere sine lektier, således at hun fik trænet og studeret på en og samme tid.

– Man skulle jo nødig gå glip af lidt selvoptimering, som hun siger.

For Emma ville, som alle andre, gerne være både tynd og smuk og klog, og hun var dygtig til det. Dygtig til at træde igennem på crosstraineren, mens hun reciterede Homers epos eller øvede sig i Platons dualismebegreb.

Hvile var kun en natlig nødvendighed i denne virkelighedsforståelse, og selv den kunne nemt forkastes for lidt ekstra udbytte: Lidt mere motion, lidt ekstra læsning. Det at slappe af forstod Emma som tidsspilde, som værdiløst.

Men hvordan opstod denne kalkulering? Den evige afvejning af, hvad der kunne og ikke kunne betale sig i den unge kvindes liv? Hvordan fandt Emma Holten pludselig sig selv på en ustoppelig maskine, i en evighedsrytmik uden rum til at slappe af, sige fra, stoppe op?

Det spørgsmål forsøger hun – blandt mange andre – at besvare i sin nye bog “Underskud – om værdien af omsorg”, hvori hun sammenfletter den viden, hun de seneste syv år har tilegnet sig, om økonomiens kulturhistorie med erkendelsen af, hvordan samfundet og, ikke mindst, os selv, er blevet opslugt af økonomiens sprog og logik.

– Vi har lært, at vi hele tiden skal optimere os selv, og derfor forbinder vi det at slappe af med noget skamfuldt. For hvis ikke vi arbejder, kan vi jo bruge tiden på at blive smartere i tøjet, blive tyndere, lære nyt. Selv det at se sine venner er ofte noget, der skal tjekkes af på en to-do-liste, og det skyldes, at vi har inkorporeret økonomiens sprog i os selv, så vi altid skal være så attraktive, salgbare og produktive som muligt.