Min datter på 24 bor stadig hjemme. Jeg nyder det, men én ting nager mig

Hej Anna

Vi er så heldige stadig at have vores datter på 24 boende hjemme. Men min mand synes ikke, det er så heldigt, som jeg synes.

Han mener, hun skal ud af vagten snart. Det lyder hårdere, end det er ment. Han ved bare godt, at jeg er en hønemor, der nyder hvert et sekund af den tid, vi stadig har sammen med vores datter, og at jeg ikke er nem at overbevise.

Vores datter er enebarn, studerer på universitetet og kan ikke rigtigt magte et job ved siden af studiet.

Derfor er det fornuftigt, mener jeg, at hun koncentrerer sig om at gøre studiet færdigt og kan bo gratis hjemme de næste to år, indtil hun er færdig og begynder at tjene penge som dyrlæge.

Hun er glad for tingene, som de er, vores datter, skal lige siges. Men det nager mig, at min mand tydeligere og tydeligere giver udtryk for, hvad han mener. For det gør jo også hende ked af det. Hvordan skal jeg tackle situationen?

Venlig hilsen

Birgitte

Kære Birgitte

Ikke uden grund taler man om ”angsten for den tomme rede” som et decideret forældresyndrom. For hvad fylder man i sit forældreskab, når det menneske, som brugte det døgnet rundt, flytter ud og besøger det lidt mere sporadisk?

Vi skal opdrage vores børn til at kunne undvære os, men at acceptere fuld succes med dén øvelse er noget af det sværeste at lære.

På hvilken måde bor jeres datter i hjemmet? Er det som barn eller fuldgyldig voksen på linje med jer?

Så længe friheden såvel som pligterne er ens for alle husets voksne, kan jeg ikke se den store fare ved, at jeres datter får lov til at blive hængende et par år endnu.

Prøv om du kan ryste din mands sko og finde ud af hvilke småsten, der reelt generer ham. Det kunne lyde, som om han er bekymret for, om du er ved at kvæle jeres datter i moderlig omsorg.

Selv en høne varmer jo ikke sine kyllinger under vingerne i samme omfang, når de er fuldt udvokset.

Hvornår vores unge voksne skal flytte hjemmefra, findes der vel ingen faste regler for. Dog vil de færreste betegne det som nogen egentlig forældretriumf, hvis børnene stadig bor hjemme, når de har rundet de 30 ...

Kærlig hilsen

Anna