Annonce
Samfund
24. februar 2023

Harvey Weinstein får 16 år mere bag tremmer

Da anklagerne mod den tidligere filmproducent begyndte at rulle under den første bølge af MeToo, trak det overskrifter i medierne. Nu er den allerede fængslede Harvey Weinstein blevet idømt yderligere 16 års fængsel.
Af: Nanna Niemann
Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Harvey Weinsteins navn var på alles læber, da han blev ansigtet på MeToo tilbage i 2017. Nu er han blevet idømt 16 års fængsel domstol i Los Angeles for voldtægt og seksuelt overgreb.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Jeg fortjener det ikke, lød det fra Weinstein ifølge Sky News.

Et nævningeting i LA fandt ham skyldig i voldtægt, at have tiltvunget sig til oralsex og seksuel penetration, overgrebene fandt sted i 2013 i et hotel i Beverly Hills.

De tre forbrydelser er begået mod samme kvinde, som i medierne er beskrevet som Jane Doe 1.

Ifølge Variety er 70-årige Weinsteins offer i denne sag en europæisk model.

Flere overgrebssager

Hun er langt fra eneste, der har anklaget Weinstein for uhyrlige overgreb.

I december kunne nævningetinget i Los Angeles ikke nå frem til en dom i to andre sager, der involverer yderligere to kvinder.

Annonce

Den ene er Jennifer Siebel Newsom, der er gift med Californiens guvernør, Gavin Newsom. Hun har blandt andet anklaget Weinstein for voldtægt.

I de to sager har dommeren erklæret det for en ugyldig retssag. Det betyder, at der kan komme en ny retssag i begge sagerne.

Den tidlige filmskaber sidder i forvejen fængslet, da han i 2020 fik en dom på 23 år - også for voldtægt og seksuelt overgreb

Annonce

Læs mere om:

Annonce

Læs også

Bliv medlem af femina+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver dig ubegrænset adgang til alt indhold.